Discovery mister distributionspartner

| fredag 10. jun, 2011 17:04 | 0 Kommentarer

Discovery må vinke farvel til distribution af sine kanaler hos udbyderen Altibox, der forsyner kunder i det midt og vestjyske i Danmark, og kunder i Norge med tv, telefoni og internet.

Altibox meddeler nyheden på sin hjemmeside og angiverm at det trods længere tids forhandling ikke er lykkes at indgå en ny distributionsaftale med Discovery. Konkret er der tale om kanalerne Discovery Channel, Discovery HD, Animal Planet, Discovery Science og Travel & Living, der er udgået pr. 8. juni.

I stedet har Altibox indgået aftale med BBC om distribution af kanalerne BBC Entertainment, BBC Knowledge, BBC Lifestyle og  BBC HD.

Discovery siger til det norske medie Kampanje at man er overrasket over at Altibox uden varsel har fjernet Discovery kanalerne og at man var parat til at forhandle videre. I Norge er der allerede oprettet protestgruppe på Facebook som kræver kanalerne tilbage.

Kommunikationschefen for Altibox, Herbjørn Tjeltveit, udtaler overfor det norske medie Kampanje, at man gerne vil forhandle om Discovery kanalerne i forhold til en tillægspakke.

Kilde: Kampanje / Altibox.dk

Tip: Kristian

Del på:

Gemt under:: Branche-Nyt