YouSeeBranche-Nyt

YouSee klar til flere opgør i tv-markedet – Alt skal være Bland Selv

YouSee’s tv-krig med Discovery har vakt en del medieomtale og en del uro i tv-markedet, men YouSee er tilsyneladende ikke blevet afskrækket af balladen. I et interview med BT, så varsler koncernchefen for Nuuday, der blandt andet er moderselskab for YouSee, Hiper og Telmore, et opgør med hele tv-markedet.

Således kan de næste der står for skud blive TV 2 og NENT Group, hvis de på samme måde som Discovery Networks ikke er parat til at gå ind i Bland Selv uden betingelser.

“Hele situationen med Discovery var et rent strategisk valg for os. Vi har i dag et tv-marked, hvor der er mange kunder, som er tvunget til at betale for kanaler, der ikke er særligt mange seere på. Det skal vi væk fra. I sidste ende er vores mål, at der ikke er nogen tv-pakker. Kunderne skal have mulighed for 100 procent selv at vælge deres indhold – om det så er tv-kanaler eller streamingtjenester.” siger Michael Moyell Juul, koncernchef for Nuuday, til B.T.

Total valgfrihed er fremtiden. Vi kan allerede nu se, at kundetilfredsheden blandt YouSees Bland Selv-kunder er højere end hos dem med pakker, fortsætter Michael Moyell Juul, der også fortsat håber på en Discovery løsning med Dplay som Bland Selv tilbud.

Kilde: BT

I samme kategori

Back to top button