YouSee Nyt

YouSee indfører Favorit fra Grundpakken

feature youseeKabel-tv-kunder hos YouSee får nye valgmuligheder, når selskabet fra i dag også giver de flere end 200.000 husstande med Grundpakken adgang til at købe ekstra tv-kanaler efter eget valg, kaldet Favorit.

Favorit har hidtil været forbeholdt kunder med Mellem- eller Fuldpakken, men nu kan alle Yousee-kunder supplere deres tv-pakke med ekstra kanaler. Man kan vælge mellem i alt 69 kanaler, herunder en lang række af de mest populære.

“Vi er fast besluttede på, at kunderne selv skal kunne sammensætte deres tv-pakker. Nu laver vi en lille forbedring i den retning, men allerede senere i år tager vi endnu et skridt med lanceringen af en helt ny fritvalgs-løsning,” siger adm. direktør Niels Breining, YouSee.

Favorit blev præsenteret i 2005 som et produkt, der giver kunder med de største tv-pakker adgang til et mere nichepræget udvalg af kanaler. Kunderne skal tegne sig for mindst fire tv-kanaler, men til gengæld kan de frit skifte mellem kanalerne fra måned til måned.

Den fritvalgs-løsning, der senere i år afløser Favorit, vil have flere kanaler at vælge mellem, men også andre – både højere og lavere – kanalpriser. Det betyder, at nogle Favorit-kunder kan opleve prisstigninger til den tid.

Mere om Favorit

  • Favorit koster 48 kr. pr. måned, og den pris inkluderer fire kanaler efter eget valg. Yderligere kanaler kan købes for 12 kr. pr. stk. pr. måned.
  • Kanaler kan udskiftes, tilføjes eller fjernes en gang om måneden. Favorit omfatter i alt 69 kanaler, heriblandt en stor del af de kanaler, der indgår i Fuldpakken.
  • Favorit-kanalerne er krypterede, og abonnement på Favorit forudsætter derfor enten YouSee Plus (89 kr/måned) eller YouSee Kort (30 kr/måned).

Kilde: YouSee presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard