YouSee

YouSee app klar til LG TV

En fjerdedel af de danske husstande har et LG TV, og derfor lancerer YouSee nu en tv- og film-app til alle LG-fjernsyn fra omkring 2015 og frem (WebOS version 2.0). Med den nye app er det ikke længere nødvendigt at koble fjernsynet til et tv-stik for at se Vild med Dans eller ugens fodboldbrag på et ekstra tv i den anden ende af huset.

”Tv’et er fortsat den mest populære streaming-platform, og derfor skal vores kunder selvfølgelig også kunne streame deres indhold direkte via tv’et. Den nye app er relevant, hvis man f.eks. har brug for et ekstra tv i huset, har et sommerhus, hvor der ikke er tv-stik eller blot foretrækker den virtuelle oplevelse via apps,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee.

Med lanceringen af den nye app til LG, som kommer umiddelbart efter lanceringen af en app til Apple TV, kommer YouSee meget tæt på målet om at være til stede på alle de platforme, som danskerne bruger til at streame indhold.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

”Sidste år lancerede vi en app til de af vores kunder, der har et Android TV, tidligere i år lancerede vi som den første distributør herhjemme en app til alle med et nyere Samsung-tv, og i starten af september kom den længe ventede app til Apple TV. Jeg er super glad for, at vi nu dækker alle de store platforme i Danmark og kan give vores kunder mulighed for at få en virkelig god virtuel tv-oplevelse, når de bruger en eller flere af vores apps,” siger Jacob Mortensen og tilføjer:

”Selvom vi nu dækker de største underholdningsplatforme i landet, så er det skam ikke slut her. Vi arbejder lige nu på at udvikle en app til Playstation 4, men det er endnu for tidligt at sætte en lanceringsdato på.”

Fakta om YouSee’s nye app til LG TV

”YouSee Tv & Film” hentes som en normal app via ”App”-menupunktet på LG-fjernsynet.
Brugerne logger ind med deres normale YouSee-login.
Herefter har brugerne adgang til det samme indhold, som de har på deres YouSee Tv & Film-tjeneste og deres tv-boks.
Streaming-tjenesten YouSee Tv & Film er gratis for alle YouSee tv-kunder.
Man skal have WebOS version 2.0 eller derover for at kunne downloade YouSee-appen.

Læs evt. mere på https://kundeservice.yousee.dk/tv/brug-tv/ys-app-paa-tv/lg-app

Kilde: YouSee presse

I samme kategori

Back to top button