Partnerindhold - Annoncørbetalt indhold

Vinderen af Danmarks billigste byggemarked 2024

Et tæt felt, men en tydelig vinder. Det er resultatet af PriceRunners pristjek af landets mange byggemarkeder. For 8. gang undersøger den Klarna-ejede prissammenligningstjeneste PriceRunner prisbilledet for byggemarkeder.

Årets vinder 2024 er jem & fix, som er skarpt efterfulgt af Bauhaus og XL-BYG. Derefter følger kæderne Silvan, 10-4, Davidsen, STARK, Bygma og Fog.

Det er ottende gang, at jem & fix står som vinder af PriceRunners pristjek, og i år placerer de ni undersøgte kæder sig meget tæt.

“Jem & fix løber igen med titlen som Danmarks billigste byggemarked. Det er imponerende, men deres førerposition er samtidig truet, fordi der er hård kamp om kunderne. De øvrige kæder placerer sig tæt, og det stiller store krav til forbrugerne om at undersøge markedet og priserne inden køb for at gøre den bedste handel for både pengepung og kvalitet,” siger forbrugerekspert hos PriceRunner, Katrine Barslev.

Hos jem & fix kan de 26 varer fås til 2888 kroner – eller 19,9% lavere end sølvvinderen Bauhaus.

Pris og kvalitet i værktøjskassen hænger sammen
Det er højsæson for DIY-projekter, og landet bugner af byggemarkeder, der tilbyder hyldevis af gode tilbud. Men hvor skal gør-det-selv folket gå hen, hvis de vil sikre sig langtidsholdbar kvalitet uden at blive ruineret?

Det er et spørgsmål med flere svar afhængig af ambitionsniveau og økonomi. For skruetrækkere, trykimprægnerede brædder og haveslanger fås i mange prisklasser, men oftest hænger pris og kvalitet sammen. PriceRunners analyse viser, at priserne svinger meget, og nogle byggemarkeder er billige på visse produkter, mens andre byggemarkeder satser på andre varekategorier.

“Konkurrencen er blevet voldsomt skærpet, og der er mange aktører i branchen. Kæderne er blevet gode til at prisovervåge og tiltrække kunder i de kategorier, de er stærke i. Og så er der stor forskel på, om du som kunde er til høflig selvbetjening og nul fageksperter, eller om du vil have personlig service og hjælp til at finde produkter til netop dit behov. Der er noget for alle, og man skal kende til, hvad de enkelte butikker tilbyder,” påpeger PriceRunners forbrugerekspert Katrine Barslev.

Hos jem & fix er indkøbschef Peter Nyboe stolt over, at byggemarkedet er blevet kåret til Danmarks billigste byggemarked endnu engang.

“Gennem vores koncept afgiver vi et løfte til vores kunder, når de handler i jem & fix, nemlig at de er sikre på at få markedets bedste priser. Så det er fantastisk, at vi får bekræftet, at vi er billigst, når prissammenligningstjenester som PriceRunner går markedet efter i sømmene.

Vi er meget bevidste om vores styrker og svagheder i jem & fix. Vi kan ikke konkurrere på sortimentstørrelse eller tilbyde rådgivning, men til gengæld er vi hamrende dygtige til at sammensætte et sæsonrelevant varesortiment og sætte den rigtige pris,” siger Peter Nyboe, salgs & indkøbschef i jem & fix.

Her er hele listen over byggemarkeder i pristjekket: 
  1. jem & fix
  2. Bauhaus
  3. XL-BYG
  4. Silvan
  5. 10-4
  6. Davidsen
  7. STARK
  8. Bygma
  9. Fog
Kilde: Pricerunner presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard