TV-Nyt

Vild med dans – 2020 udgaven starter 2. oktober

‘Vild med dans’ har sæsonpremiere her i 2020 den 2. oktober – lidt senere end normalt på grund af coronakrisen:

– Covid-19 har rykket alle vores underholdningstilbud til senere end planlagt, og antallet af fredage er jo rimelig konstant. Vi har ikke ønsket at sende ‘Den vildeste danser’ og ‘Vild med dans’ samtidig, så derfor går der et par uger mere end normalt, før vi er klar til Danmarks modigste dansere. Til den tid er vi nok også et sted, hvor vi dels er blevet eksperter i at producere på trods af corona og dels kan invitere masser af festlige publikummer i studiet, siger Thomas Richardt Strøbech.

Den lidt senere opstart betyder, at TV 2 for første gang får en ‘Vild med dans’-sæson, der strækker sig helt frem til juleferien, men det bekymrer ikke redaktøren. Tværtimod:

– Jeg har en god fornemmelse af, at december og ‘Vild med dans’ kommer til at klæde hinanden rigtig godt. Det bliver nok en mere intim finale i år, for lige nu ligger det ikke i kortene, at vi kan samle over 3.000 mennesker i en fyldt arena. Så der skal tænkes kreativt og anderledes. Men det er redaktionen heldigvis eksperter i – og med julen lige for døren til finalen vil det helt sikkert inspirere til en finale, som vi aldrig har set den før, siger Thomas Richardt Strøbech.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard