TV-Sport Nyt

Vil du vise VM fodbold på storskærm? Sådan er reglerne hos DR

Vil du vise VM fodbold på storskærm, så er der nogle regler du gør klogt i at holde dig for øje. Sådan her skriver DR om emnet i forhold til den kommende slutrunde.

Der skelnes mellem på den ene side arrangementer på barer, restauranter og pubber og lignende – og på den anden side alle andre arrangementer.

For barer, restauranter og pubber gælder det, at man automatisk har tilladelse, forudsat nedenstående regler er opfyldt:

  • Der må ikke opkræves betaling for adgang til storskærmsvisningen, hverken som entrébetaling eller som indirekte betaling, for eksempel at der stilles krav om køb af øl eller andet
  • Arrangøren må ikke anvende DR’s logo eller FIFA’s logo eller lade arrangementet fremstå som et samarbejde med DR eller FIFA
  • Visningen af kampene skal ske samtidigt og uændret. Programmet må ikke optages og udsendes forskudt
  • Arrangøren skal selv sørge for opstilling af storskærm og fremføring af DR’s signal
  • Sponsorering af storskærmsvisningen er ikke tilladt. Der må ikke opsættes reklame eller anden produktpromovering ved storskærmen
  • Arrangøren skal selv afholde afgifter for musik i produktionen direkte til Koda/Gramex
  • DR er ikke ansvarlig for opstilling af storskærm, signalforstyrrelser, afbrydelser, støjgener og lignende

Barer, restauranter og pubber, der ubetinget opfylder ovennævnte krav, behøver ikke sende ansøgning til DR angående visning af de VM-kampe, som DR sender.

Anden aftale mangler endnu

Alle andre arrangører af storskærmsvisning hører under en anden juridisk aftale med FIFA. Det gælder eksempelvis arrangementer i biografer, sportshaller, venues, der for eksempel udlejes til events, uddannelsesinstitutioner, skibe eller på udendørs pladser.

Desværre er denne aftale endnu ikke underskrevet mellem FIFA og DR/TV 2. DR forventer, at den meget hurtigt er på plads. Så snart det er muligt, vil teksten på dr.dk/storskærm blive opdateret, så vilkårene også for alle resterende arrangementer står klart, herunder om der er krav til dokumentation.

Ovennævnte betingelser vil helt sikkert også være gældende, men derudover kan der være yderligere krav fra FIFA’s side, som skal opfyldes.

Bemærk, at DR ikke kræver betaling for storskærmsvisning.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard