TV-Nyt

Viasat Ultra HD – Lækkert med Sport i Ultra HD, men teknikken halter…

Viasat har nu efterhånden tilbudt sport i Ultra HD i 3 år. Nu skulle man egentlig være ude af testfasen med kanalen, men fortsat så halter det med det tekniske.

Der er fortsat ofte udfordringer med synkronisering af lyden, der ikke passer med billederne. Et problem der åbenbart er meget svært at løse, lader det til. Har man fulgt kanalen, som vi, over de tre år, så har man også oplevet, at der har manglet dansk kommentator lyd i starten af transmissioner af og til. Kanalen er pan nordisk, så det er formentlig også rent teknisk mere kompliceret med flere lyd kanaler, der skal tilpasses.

Endelig så er billedeudfald eller billedefejl også set af og til på kanalen, der nu her, godt tre år senere, også er tilgængelig til YouSee kunder som Bland Selv kanal. Ultra HD sporten på Viasat Ultra HD, streames også videre på Viaplay Premium Reklame-link, der er ligeså afhængig af at teknikken virker, så har du oplevet problemerne her, så er det altså ikke nødvendigvis et problem med din forbindelse eller udstyr, men et generelt problem.

Når det ellers virker, så er det lækkert med sport i Ultra HD opløsning, og Viasat skal da også roses for at være hurtige med Superliga i Ultra HD her fra denne sæson. Fortsat så er der dog både på teknikken og indholdet et stykke vej til at Ultra HD for alvor rykker. Det er ikke mange Premier League kampe, der vises i Ultra HD, selv om alle tv-kampe på britisk tv produceres i Ultra HD, så der er potentiale til meget mere.

Er man nysgerrig på hvad briterne kan se af fodbold i Ultra HD, så tjek dette link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard