StreamingnytBranche-Nyt

Viasat og Viaplay forlænger NHL rettigheder

Viaplay NHL GameCenter LiveMTG, der står bag Viasat og Viaplay, og National League (NHL®) annoncerer i dag en femårig forlængelse af de eksklusive rettigheder i Norden af samtlige kampe fra NHL. Rettighederne gælder både lineært og online i Sverige, Danmark, Norge og Finland. MTG har derudover også indgået aftale med NHL og National Hockey League Players’ Association (NHLPA) om at sende World Cup of Hockey 2016.

I Danmark betyder det, at Viaplay-kunder fortsat vil have muligheden for at se alle kampe live, ligesom topkampene bliver vist direkte på TV3 Sport-kanalerne frem til 2021.

MTG har haft rettighederne siden 2009 og kommer til at have de eksklusive nordiske rettigheder til alle NHL-kampe – inklusiv hele grundserien, Stanley Cup®-slutspillet, Stanley Cup®-finalen og de øvrige store NHL-events de kommende fem år: NHL Winter Classic®, NHL Stadium Series™, NHL® All-Star, NHL Heritage Classic™, NHL Awards™ og NHL Draft™.

”NHL er en fantastisk liga, som har mange loyale fans i Norden. Vores kanaler og tjenester viser tusinder af timer af forskellige live sportsevents hvert år, og vi gør premium-indhold som NHL tilgængeligt på flere platforme for at nå ud til så mange som muligt. Vi ser frem til at bygge videre på vores succesfulde og langsigtede samarbejde med NHL’s organisation og brand,” siger Jørgen Madsen Lindemann, CEO og præsident for MTG.

”MTG har været den perfekte samarbejdspartner i forhold til at videregive de største NHL-oplevelser til de passionerede og vidende hockeyfans i Norden. Vi ser frem til at fortsætte med at levere verdens bedste hockey til de nordiske lande,” siger David Proper, NHL Executive Vice President of Media Distribution and Strategy.

MTG er også blevet enig med NHL og NHLPA om at sende World Cup of Hockey 2016 – en to-ugers turnering, der finder sted i Toronto i Canada fra 17. september til 1. oktober 2016 med otte hold, der tæller verdens bedste hockeyspillere. Med 121 nordiske spillere i NHL bliver den internationale turnering et opgør mellem teams fra USA, Canada, Rusland, Sverige, Finland, Tjekkiet samt to all-stars-teams: ”Team Europe” og ”Team North American Youngstars.”

World Cup of Hockey er et fælles projekt mellem NHLPA og NHL i samarbejde med det Internationale Ishockeyforbund (IIHF).

”NHL og NHLPA er utroligt glade for, at dette samarbejde med MTG vil bringe en turnering med de i sandheden bedste spillere til de passionerede hockeyfans i Norden,” siger Sandra Monteiro, NHLPA Chief of Global Business Strategies.

Kilde: Viaplay/Viasat

I samme kategori

Back to top button