Viasat udvider distributionsaftalen med Canal Digital, som betyder, at Viasat fra den 1. januar 2017 åbner op for kanalen ”6’eren”. Det betyder endnu mere fodbold og action til Viasats parabolkunder.
Mere fodbold i topklasse
6’eren sender live fra en række populære fodboldligaer: Premier League, La Liga, Serie A, Europa League osv. Kommentatorholdet er profiler som Brian Laudrup, Peter Schmeichel og Morten Bruun, som Viasats parabolkunder nu kan nyde godt af.
Mere action og gode grin
6’eren byder udover sport på action fra Hollywood med alle de største filmstjerner i både hverdage og weekender. Derudover byder 6’eren på mange komedieserier, som Viasats kunder nu får glæde af.
”Vi tilbyder allerede vores kunder et meget stærkt og unikt sportsprodukt med sport i verdensklasse såsom Champions League og Superligaen, Formel 1, håndbold mv. med bl.a. de stærke sportskanaler TV3+, TV3 Sport 1, TV3 Sport 2 og TV2 Sport og med adgang til Viaplay Sport. Det er derfor en stor glæde at kunne tilføje 6’eren fra nytår og dermed give vores kunder adgang til endnu mere af den bedste sport”, siger Kenneth Krabbe, direktør i Viasat.
Hvilke Viasat-kunder får adgang til 6’eren?
6’eren bliver lagt i Viasat Total-pakken, ligesom eksisterende Viasat parabolkunder med adgang til TV3 Sport 1 og TV3 Sport 2 i deres Viasat-pakke også får adgang til 6’eren.
Viasat oplyser til DIGITALT.TV at 6’eren bliver tilgængelig i SD og HD.
Kilde: Viasat