Viaplay et år efter redningsplan: Fokus på kerneforretning

Et år efter Viaplays omfattende rekapitalisering har streaminggiganten sat turbo på transformationen. Selskabet har solgt sin britiske forretning og studieaktiviteter og forventer at være ude af de resterende ikke-kerne markeder senest sommeren 2025. Fokus er nu klart: Kerneforretningen, partnerskaber, og værdiskabelse frem for volumen.
Abonnentudvikling: Vækst i kerneforretningen trods samlet fald
Viaplay melder om:
-
Organisk vækst i streamingomsætningen på 1%, trods et lavere samlet abonnenttal sammenlignet med sidste år.
-
D2C (direkte til forbruger)-abonnentbasen i kerneforretninger voksede, både inden for Film & Serier og Sport.
-
Det samlede fald i abonnenter skyldes, at væksten i D2C blev opvejet af et fald i B2B-kunder.
-
Samtidig steg D2C ARPU (gennemsnitlig omsætning pr. bruger) både år-til-år og kvartal-til-kvartal – hjulpet på vej af prisjusteringer og en bedre produktmiks.
-
Kerneforretningen havde et driftsunderskud (før særlige poster) på -222 mio. SEK, dog med forbedring fra året før, selv med valutaudfordringer på ca. -110 mio. SEK.
-
2025 forventes at blive et år med færre enkeltstående salg, men flere kreative samarbejder og sportsrettighedslicenser.
Viaplays sportsrettigheder som Premier League, FIS World Cup og Formel 1 har leveret millioner af seertimer og høj engagement melder selskabet og fremhæver at man har sikret sig langvarige rettigheder og arbejder aktivt med sublicensiering og innovative distributionsformer for at maksimere både rækkevidde og afkast.
Den reviderede indholdsstrategi – med fokus på kommercielt relevante formater – har vist sig bæredygtig fortæller selskabet i pressemeddelelsen. Her fremhæves velkendte formater som Paradise Hotel og St Görans Sjukhus i Sverige, der nu har fået en dansk udgave Hospitalets Helte fra Holbæk Sygehus.