Norlys Nyt

Vi ser fjernsyn i hvert vores rum

Boxer ekstra kort skal sælges til den moderne familie

Selv om vi deler alt i hjemmet, gælder det ikke tv-udsendelser. Mænd og kvinder har ikke samme tv-smag, så derfor ser vi ofte fjernsyn på samme tid, men i hvert vores værelse. I hvert tiende hjem ser vi endda sjældent tv sammen.
 
I tre ud af fem danske hjem er det almindeligt, at mand og kvinde vil se tv samtidig, men ikke samme tv-program. Det betyder, at man ofte ser fjernsyn i hvert sit rum på samme tid. I hver tiende husstand ser man ofte eller altid tv i hvert sit rum.
 
Det viser en dugfrisk undersøgelse af 1.660 samboende danskere om deres tv-vaner foretaget af analyseinstituttet Interresearch på vegne af Boxer. Analysen viser, at syv ud af ti boliger har tv i mere end et rum, og i 37 pct. af de danske hjem står der fjernsyn i tre rum eller flere.
 
Hvad kvinder mener mænd ser – og omvendt
Kvinder og mænd har da også et forskelligt syn på, hvad det andet køn synes er interessant. Undersøgelsen viser, at kvinder mener, at mænd mest vil se nyheder, sport, dokumentar og actionfilm. Mens mænd mener, at kvinder især vil se danse-, have- og kongehusprogrammer samt kærlighedsfilm.
 
Ikke overraskende foregår det meste tv-kiggeri stadig i stuen. Men tre ud af ti danske mænd mener dog, at det er kvinden, der ser mest tv i stuen. Han må derfor fortrække til et andet lokale, hvis han vil se sine nyheder.
 
”Mænd og kvinders behov for at se tv hver for sig bekræfter den øgede efterspørgsel, vi har på vores Extra Kort, der bruges til at se fjernsyn i flere rum samtidigt. Vi har af samme grund valgt at fjerne abonnementet helt på dette kort. Det betyder, at vi har det billigste betalings-tv-produkt, uanset hvor mange fjernsyn man har i husstanden,” siger Steen Ulf Jensen, adm. direktør i Boxer og tilføjer, at der har været en markant forhåndsinteresse for det nye Extra Kort op til lanceringen i denne uge.
 
Boxer er naturlig godt tilfredse med udersøgelsen der følger op på at Boxer har afskaffet abonnementet på Extra Kortet. Hvert Extra Kort koster nu 299 kr. i oprettelse og nul kr. i abonnement. Man kan få op til to Boxer Extra Kort pr. abonnement, og man kan ud over to Extra Kort også få to Boxer Børnekort, så man i alt kan dække fem tv-apparater.
 
Kilde: Boxer presse
 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard