Branche-Nyt

Vi foretrækker de store tv-pakker

Danskerne foretrækker generelt de store tv-pakker, skriver Branchen Forbruger Elektronik (BFE) i deres nyhedsbrev. Undtagelsen er dog hos Boxer TV, hvor de mindre  tv-pakker er populære.

Det viser BFE’s årlige forbrugerundersøgelse, som TNS Gallup lavede med 2.116 medvirkende i januar.

TV pakker udbydere

Antenne

Hos Boxer er pakken Boxer Mini – som med 9 kanaler er firmaets næstmindste – valgt af 45 % af de husstande, som er Boxer-kunder. Boxer startede i 2009 i forbindelse med det analog sluk, og tilbød fra starten som første tv-udbyder a la carte, hvor kunderne selv kan bestemme de kanaler, der skal ligge i pakken.

Kabel-TV

Hos YouSee har 61 % Fuldpakken og 18 % Mellempakken. Hos Stofa har 53 % Den store pakke og 20 % Grundpakken.

Fællesantenne

De, der ser tv via fællesantenne, har 51 % den store pakke og 23 % har mellempakken.

Satellit-TV

59 % hos Canal Digital har Family og 19 % Family med Canal+Total. Og hos Viasat har 51 % Stor Danmarkspakke og 13 % Danmarkspakken.

Bredbånd

48 % af TDC’s kunder har valgt HomeTrio og 42 % HomeTrio Basic. Hos »andre udbydere af bredbånd« har 38 % den store pakke og 26 % grundpakken.

I forhold til markedsandele, så har YouSee 70 %, Stofa 14 % og »anden udbyder« 12 % på kabel-tv. På satellit har Viasat 51 %, Canal Digital 43 % og »andre kanaler via satellit« 12 %. På bredbånd har TDC 48 % og »anden udbyder« 48 %.

– Kun 9 % af husstandene oplyser, at de har skiftet tv-udbyder i løbet af året. Og da ca. 10 % af alle landets husstande flytter hvert år, kan denne begivenhed meget vel være den væsenligste årsag til skift af tv-udbyder, siger informationschef Johs Johansen, BFE.

Kilde: BFE nyhedsbrev

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard