Streamingnyt

Vi er vilde med streaming i julen

Viaplay-brugerne er i den grad vilde med at streame i julen, og i 2017 var juleugen (uge 52) en af de uger, hvor brugerne streamede allermest. Den gennemsnitlige Viaplay-bruger streamer mere end 12 timers film og serier gennem juleugen. Og dette forventes at holde stik denne jul

Familien samles om den store skærm i julen

Hos Viaplay ser vi en klar tendens til, at familien samles om at streame i julen, idet andelen af sening på TV’et (via casts eller tv-apps) er på sit højeste niveau sammenlignet med resten af året. Dette hænger formentlig sammen med, at film er den mest sete kategori i julen.

Det er kategorien film, som ses mest i julen

Antallet af streamede film stiger med 44 procent over julen sammenlignet med gennemsnittet for resten af året. Samtidig har børneindhold – især børnefilm – en væsentlig højere seerandel i juleugen sammenlignet med resten af året. I gennemsnit så Viaplay-brugeren mere end 12 timers indhold, hvoraf mere end en fjerdedel var børnefilm og -serier.

Nytårsdag slår alle streaming-rekorder.

Nytårsdag er den dag på året, hvor vores danske Viaplay-brugere streamer absolut allermest. Den 1/1 2017 streamede Viaplay-brugere nemlig i gennemsnit hele 3,7 timer.

”Juletid er familietid. Det er i hvert fald, hvad vi ser på brugernes julevaner i Viaplay. Det er familiefilmene og julefilmene, der er mest populære, og vi ser hver jul en betragtelig stigning i antallet af timer brugt foran de store tv-skærme. Vi er glade for, at vi kan være med til at samle venner og familie om gode film, spændende serier og toppen af sport, og vi er glade for, at brugerne oplever, at vi har godt og relevant indhold også i december”, siger Flemming Fjeldgaard, Head of Viaplay Danmark.

Datakilde: Nordic Entertainment Group og Gallup Kantar.

Kilde: Viaplay presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard