Streamingnyt

Vasyl Lomachenko – Luke Campbell boksekamp sendes som Pay Per View

Nordic Entertainment Group (NENT Group) tilbyder eksklusiv dækning i hele Norden af boksekampen mellem Vasyl Lomachenko og Luke Campbell den 31. august i O2 Arena i London, hvor tre VM-titler er på højkant. Kampen vises direkte på NENT Groups streamingtjeneste Viaplay Reklame-link som pay-per-view.

Den dobbelte olympiske guldmedaljevinder og verdensmester, Vasyl Lomachenko (13-1, 10 KO), er bredt anerkendt som verdens bedste bokser på tværs af alle vægtklasser. 31. august kan han med en sejr over en anden olympisk guldvinder fra 2012, Luke Campbell (20-2, 16 KO), komme et skridt tættere på drømmen om at forene alle de fire store VM-titler i letvægt:

”To southpaw-boksere, tre bælter – og kun ét sted at se kampen. Som en af de utvivlsomt bedste boksere gennem tiden, kan Lomachenko komme tættere på at forene alle fire store letvægtstitler, mens den britiske olympiske helt, Campbell, vil give alt for at triumfere foran en forrygende kulisse på hjemmebane. Nordiske boksefans kan se frem til endnu en mindeværdig aften på Viaplay, den ubestridte mester i streaming af verdens bedste livesport, siger Kim Mikkelsen, Head of Sport, NENT Group.

Kampen vises eksklusivt på Viaplay Reklame-link som pay-per-view til 499 DKK.

Kilde: Viaplay presse

I samme kategori

Back to top button