Branche-Nyt

VARbehar? Elgiganten laver VAR rabat på TV i forbindelse med Premier League kamp

Mange fans af engelsk fodbold har et lidt anstrengt forhold til de såkaldte VAR-kendelser. Det vil Elgiganten nu prøve at gøre noget ved.

Mange fodbold-seere har en stærk holdning til VAR – videokendelserne i engelsk fodbold, som mange mener standser flowet i spillet og måske har en tendens til at gøre spillet mindre spændende.

Nu vil Elgiganten prøve at bringe spænding og glæde ved VAR-kendelser, fortæller marketingchef, Jimmi Frederiksen fra Elgiganten.

”Mange fodboldfans er måske lidt trætte af VAR, fordi det kan give lange pauser i spillet, og nogle mener også, at det ødelægger lidt af spændingen. I Elgiganten vil vi nu prøve at genindføre spændingen ved VAR, så man rent faktisk sidder og håber på en sådan kendelse – fremfor det modsatte. Om det lykkes ved vi ikke, men det er forsøget værd,” siger Jimmi Frederiksen.

VAR-kampagnen lanceres i aftenens engelske topkamp mellem Manchester og Liverpool.

Helt konkret fungerer det sådan, at rabatten afhænger af, hvornår i kampen dommeren kalder VAR.

Laver dommeren VAR-tegnet i første halvlegs 25. minut får man 25% rabat. Sker det i anden halvlegs 40. minut får man 40% rabat. Eventuel tillægstid tæller med, så der maksimalt kan opnås en rabat på 50%. Modellerne der kan opnås VAR rabat på kan ses her

Også administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal, er begejstret for det nye digitale tiltag. Han fortæller, at den slags live-kampagner, der tager afsæt i aktuelle begivenheder, ikke er helt nye for Elgiganten. Sidste år blev der nemlig afviklet en lignende kampagne med udgangspunkt i det store esports-event Blast Pro Series i København. Netop den kampagne er nu blevet shortlistet til en Creative Circle Award 2020.

”Jeg ser «The VAR Discount» som en af de mange nye digitale muligheder, der kommer med udviklingen i denne tid. Kampagnen bevæger sig i realtid og med en meget stærk relevans, og for os er det helt naturligt at tappe ind i denne verden, da vi hvert år hjælper tusindvis af danskere med at finde TV’et til de helt store sportsøjeblikke,” siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten og fortsætter:

”Vi kan se, at vores kunder sætter pris på den slags kampagner, der griber tingene lidt anderledes an og har et element af uforudsigelighed og overraskelse. Kombinationen af at give folk ekstra spænding og et godt tilbud kan vi se, at rigtig mange er glade for,” siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten.

Kilde: Elgiganten presse

Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button