Branche-Nyt

Valgboom – Vi streamer nyheder som aldrig før

Valg er ikke kun noget, danskerne følger på fjernsynet, når programmerne løber over skærmen på de traditionelle flow-kanaler. Ved dette valg oplever DR, at danskerne streamer nyheder og valgudsendelser som aldrig før via DRTV.

I valgets første tre uger er tidsforbruget på de faste nyheds- og aktualitetsformater (TV-Avisen, Deadline, Debatten, Aftenshowet og Ultra Nyt) steget med 63 procent.

Tæller man dedikerede valgprogrammer, som for eksempel ’Mød partierne’ med i ligningen bruges der mere end dobbelt så meget tid på nyheder som før valget. Partilederrunden er således for eksempel blevet set af 166.000 på DRTV.

– Brugerne har meget stor appetit på indhold om valgene. Aktualitet er en væsentlig del af DRTV’s DNA og valgene cementerer DRTV’s position som et streamingtilbud, der har nyheder og aktualitetsindhold som centrale elementer, siger Michael Arreboe, der er digital chef i DR Medier.

Danskerne tester løs digitalt

Også andre af DR’s digitale tilbud er særdeles populære i denne valgkamp.

Kandidattesten til Europa-Parlamentsvalget er nu taget over 1,4 millioner gange – det er dobbelt så mange som ved det seneste EP-valg. Ikke mindst tog mange danskere testen lige op til valget i søndags, før de skulle sætte deres kryds. Og folketingsvalg-testen er nu taget 1,3 millioner gange. Og dermed er testen allerede en uge før valget taget mere end ved folketingsvalget i 2015.

P1 har som noget nyt lanceret podcastserien ’Partierne i Slotsholmen’ med præsentation af alle de opstillingsparate partier. Den er blevet godt modtaget og er i alt blevet streamet og downloadet 68.940 gange.

Valgdækningen på dr.dk har også i høj grad trukket yngre brugere til. I sidste uge havde dr.dk over 2,2 millioner brugere, og antallet af unge mellem 15 og 31 år, der læser om valget på dr.dk, er tredoblet i forhold til, hvor mange der normalt følger politik.

Den unge målgruppe har også brugt de mere humoristiske tilbud under valget. Videoen ’Det store isvalg’ fra P3 Satire har nu rundet 1,8 millioner visninger på Facebook og 265.000 visninger på YouTube. Høje tal for valg-dækning på disse kanaler.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard