TV-Nyt

US Open tennis på Eurosport indtil 2022

Danske tennis- og Wozniacki-fans kan godt begynde at glæde sig: Eurosport har netop sikret sig de eksklusive rettigheder til at vise U.S. Open i tennis i Danmark og resten af Europa indtil 2022 (ekskl. Storbritannien og Irland). Aftalen med USTA, det amerikanske tennisforbund, sikrer Eurosport eksklusive rettigheder til visning på tv og digitalt.

U.S. Open er den af de fire grand slam-turneringer, som Caroline Wozniacki har været tættest på at vinde. Om det lykkes Wozniacki at vinde sin første grand slam-turnering i New York, kan danske tennisfans de kommende år finde ud af på Eurosports platforme: Eurosport 1 og 2 samt streamingplatformen Eurosport Player.

Med aftalen vil danske Eurosport fortsat være det eneste sted, hvor danske tennisfans kan opleve superstjerner som Rafael Nadal, Roger Federer og den nye nummer 1 hos kvinderne, Simona Halep, samt selvfølgelig Wozniacki i de fire grand slam-turneringer i Melbourne, Paris, Wimbledon og New York.

I en kommentar til forlængelsen af aftalen siger Peter Hutton, CEO, Eurosport: “U.S. Open er altid en fantastisk begivenhed. En invitation til alle tennisfans til at slutte sig til den store finale på grand slam-året. Vi er begejstrede for at kunne forlænge vores partnerskab med USTA og derved styrke vores position som stedet, hvor tennisfans på tværs af Europa mødes for at se den allerbedste og allermest medrivende tennis”.

Videre siger Peter Hutton: ”Aftalen understreger samtidig vores ambition om at sikre os premium indhold, som vi formidler med lokale kommentatorer og eksperter i de mere end 50 lande, som vi er til stede i”.

“Eurosport er en højt skattet broadcast partner, der har investeret massivt i højkvalitets-produktioner og bevist, at de kan opbygge og udvikle et publikum til U.S. Open. Vi er meget glade for, at vi kan forlænge vores partnerskab med dem i yderligere fem år,” siger Lew Sherr, USTA Chief Revenue Officer.

Udover U.S. Open har Eurosport eksklusive rettigheder til Australian Open og French Open.

I Storbritannien og Irland er det i øvrigt Amazon der har sikret sig rettighederne.

Tjek vores store sportsrettighedsoversigt her

Kilde: Discovery Networks presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard