TV-Nyt

Uptown Christmas TV for 10. år i træk

Rettighedshaverne i musikbranchen, de danske tv-distributører og tv-stationen Uptown sikrer danske tv-kunder bred adgang til julemusikvideoer fra kanalen går i luften 12. november 2021 og frem til 1. januar 2022.

Branchen er gået sammen om at tilbyde kanalen helt uden omkostninger for at udbrede julemusikken, som traditionelt er noget, vi alle sammen deler og kan samles om på denne tid af året.

Det betyder, at næsten alle forbrugere med en tv-pakke kan tune ind på kanalen i perioden og få adgang til nonstop julemusik døgnet rundt. Samtidig sikrer kanalen også et bredt udvalg af julehits, så der er musik for enhver smag på tværs af befolkningen.

Hos disse udbydere kan du se Christmas TV

YouSee, Stofa, Norlys, Altibox, Waoo, Glenten, ASOM-Net, Nanoq Media og en række antenneforeninger er med til at sørge for, at danskerne kan få adgang til Uptown Christmas TV gennem deres tv-pakke.

Musik-tv til danskernes jul i 10 år

I år er det 10. år i træk, Uptown Christmas TV sender de største hits ind i danskernes hjem. Kanalen har gennem de seneste år haft omkring 0,5 mio. unikke seere, nogle år endda flere, og var sidste år den 5. mest sete tv-kanal i de danske hjem på selveste juleaften.

Kasper Krüger, der er direktør for Uptown TV og som står bag Uptown Christmas TV, er stolt over at kunne broadcaste julestemningen ind i danskernes stuer endnu en jul:

”Vi får mange positive tilbagemeldinger fra seere, som er blevet glade for traditionen med at se julemusikvideoer. Noget af det, kanalen kan, er at samle seerne på tværs af generationer og musiksmag – her er alt fra sort/hvide optagelser af Bing Crosbys ’White Christmas’ fra 1947 til nye julevideoer med Ariana Grande, Bro og Malte Ebert – over til smukke ballader og storladne rocknumre med Queen, Frankie Goes To Hollywood og Coldplay.

Det er en bred genre, der hele tiden bliver fornyet og som samler både kunstnerne og publikum i et fælles musikformat. Det er ret unikt, og med til at forklare, hvorfor seerne er så glade for julekanalen, ” siger Kasper Krüger.

Danske kunstnere bag mere end hver fjerde musikvideo

Af de i alt 400 julemusikvideoer på kanalen er der over 100 danske. Da Uptown Christmas TV blev etableret i 2012 var der knap nok produceret julemusikvideoer nok til at sammensætte den ultimative sendeflade med tilstrækkelig variation i musikvideoerne. Siden da har julen fået særlig opmærksomhed fra flere og flere danske og internationale artister.

I de senere år har der hvert år til juletid været udgivet flere nye musikvideoer med nye julesange fra både etablerede og nye navne. Siden opstarten af Uptown Christmas TV i 2012 er der produceret 120 nye musikvideoer med julemusik, heriblandt mere end 50 nye julemusikvideoer med danske artister som Joey Moe, Burhan G, Gulddreng, Hjalmer, Rasmus Seebach, Lis Sørensen, Søs Fenger, Noah, Birthe Kjær, Martin Brygmann, Bro, Rasmus Walter, Citybois og Rasmus Bjerg.

Flere musikvideoer med julesange er produceret særligt med henblik på at blive vist på Uptown Christmas TV.

Rettighedshaverne bag

Projektet med at give danskerne bred adgang til julens musikvideoer gennem tv-pakken er på rettighedshavernes side drevet af Koda, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, IFPI og Copydan Verdens TV.

Kilde: Uptown presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard