Branche-NytViden

Pristjek Ultra HD fladskærme

Ultra HD TV værd at videNu hvor der er Ultra HD indhold på vej fra Netflix, så kan det måske krible i fingrene på nogle i forhold til at investere i en Ultra HD fladskærm, men er det nu en god idé? Der er flere gode grunde til at slå koldt vand i blodet. Vi har samlet nogle gode grunde og aktuelle priser herunder.

Netflix Ultra HD indhold tilgængeligt?

Selv om der er flere Ultra HD skærme på markedet her primo 2014 og Netflix har bekræftet Ultra HD (4K) indhold her i 2014, så er det usikkert, hvilke af de skærme der er på markedet lige nu, der vil kunne tilbyde Netflix i den højeste opløsning. På CES udstillingen i Las Vegas blev Netflix 4K indhold bekræftet på nye 2014 modeller fra Sony, LG og Samsung, men der blev os bekendt ikke nævnt noget om, hvorvidt Ultra HD modellerne der blev lanceret i 2013 også får Netflix 4K support.

Kan man se forskel?

Vi har ikke set Netflix 4K indhold på en Ultra HD skærm endnu, så vores vurdering forbliver teoretisk. Men på det teoretiske plan så er opløsning ikke alt. De fleste Ultra HD skærme på markedet der er til at betale er 55 – 65″, og sidder du i normal afstand, så får du faktisk ikke den fulde oplevelse af de mange ekstra pixels på disse skærmstørrelser.

Desuden bliver dataraten på Netflix 4K indhold bliver på 15 Mbps, og selv om der er tale om et mere effektivt videokomprimeringssystem, så er det ikke specielt meget, når vi taler om så mange pixels. Vi kunne egentlig godt tænke os at se en 15 Mbps 1080p og en 15 Mbps Ultra HD sammenligning. 

Fremtiden usikker

Selv om skærmopløsningen ligger fast, så er der mange andre faktorer i forhold til Ultra HD, der endnu er uafklaret. Det er mulige forbedringer i forhold farverum, farvedydbe og billedfrekvens. Disse ting ligger på ingen måde fast, så et Ultra HD TV købt i dag kan hurtigt blive forældet.

Selv om Netflix 4K indhold lyder interessant, så bliver det jo fra starten kun en brøkdel af det Netflix har at byde på, så er det investeringen værd… Der er ingen Ultra HD tv-kanaler lige om hjørnet og heller ikke nogen konkret bekræftet tidshorisont på et eventuelt 4K blu-ray disc format.

Pristjek Ultra HD fladskærme

Selv om vi helt klart anbefaler dig at vente, så har vi alligevel samlet aktuelle priser på 6 aktuelle Ultra HD skærme. (Priser sammenlignet 20/1 2014) 

Ultra HD 4K TV

I samme kategori

Back to top button