TV Sport Begivenheder
Manchester City – Chelsea
Semifinale. Kommentatorer: Peter Piil og Mikkel Bischoff.
Union Berlin – Bayern München
Frederik Rønnow og Union Berlin står klar, når de i Bundesligaens 30. spillerunde tager imod Bayern München på Stadion An der Alten Försterei i den tyske hovedstad. Hjemmeholdet var længe i nedrykningsfare, men har de seneste måneder kravlet længere op i tabellen. Nu står de ansigt til ansigt med giganterne fra München, der formentlig må se sig selv stå tilbage uden guldmedaljer for første gang siden 2012. Da Union og Bayern senest mødtes, vandt Harry Kane og co. med 1-0. Se med!
European Darts Grand Prix – 2. runde
PDC European Touren er nået til sæsonens fjerde afdeling, når European Darts Grand Prix løber af stablen i Glaspalast i den sydtyske by, Sindelfingen. Feltet inkluderer 48 spillere, hvor flere af de største stjerner vil være til stede. Præmiepuljen omfatter £175.000, hvoraf vinderen får tildelt £30.000 af dem. Rob Cross er forsvarende mester efter, at han i det forgangne år slog Luke Humphries i finalen. Hvem løber med sejren og førstepræmien? Se med fra dag to!
The Chevron Championship – 3. runde
I årets niende turnering på LPGA Touren skal de største kvindelige golfstjerner til The Club at Carlton Woods i Texas, USA, hvor The Chevron Championship løber af stablen. Det stærke felt af dygtige kvindelige golfspillere dyster om en præmiesum på hele $5.200.000, mens der også er dyrebare point på spil i den samlede stilling på LPGA Tour-ranglisten. Der er masser at kæmpe om, hvorfor golfstjernerne vil gøre alt for at bevare fokus og slå sig tættere på en sejr! Se med fra tredjedagen!
Wolverhampton – Arsenal
Fokus er rettet mod Molineux Stadium i Wolverhampton, hvor stadionlamperne tændes, når mesterskabsaspiranterne fra Arsenal gæster Wolverhampton i runde 24 i verdens bedste liga, Premier League. Wolves har imponeret adskillige gange i indeværende sæson, og hold som Manchester City, Tottenham og Chelsea har måtte rejse tomhændet fra Molineux. Nu skal The Gunners forsøge at bide skeer med ulvene, som de er ubesejret mod i deres seneste fem møder. Se kampen her!
Kinas Grand Prix Studie
Peter Palshøj og Formel 1-ekspert Nicolas Kiesa klæder dig på til Kinas Grand Prix. Optakten byder på gennemgang af Shanghai International Circuit, skarpe analyser, medrivende diskussioner og spændende interviews med teams og kørere.
Kinas Grand Prix
Se med, når vi sender fra motorsportens kongeklasse, Formel 1. Her kan du opleve de absolut største racerstjerner som blandt andet Lewis Hamilton, Sebastian Vettel, Kimi Raikkonen og selvfølgelig danske Kevin Magnussen, der i denne sæson kører for Haas-teamet.
Kinas Grand Prix Studie
Motorsportens fineste klasse, Formel 1, dækkes intensivt, når der følges op på Kinas Grand Prix. Peter Palshøj er flankeret af Formel 1-ekspert Nicolas Kiesa, og sammen deler de ud af deres brede faglige viden.
Hvidovre – Vejle
Se med, når vi fra Pro Ventilation Arena varmer op til den forestående 3F Superliga-kamp mellem Hvidovre IF og Vejle Boldklub, der brager sammen i 26. spillerunde.
Hvidovre – Vejle
Pro Ventilation Arena lægger græs til et 3F Superliga-bundbrag af de helt store, når bundproppen fra Hvidovre IF tager imod nedrykningstruede Vejle Boldklub i runde 26 i kvalifikationsspillet. Hjemmeholdet er især desperate efter point, og hvis man kigger på de to klubbers indbyrdes historik, ser det næppe godt ud for Per Frandsens tropper. Hvidovre IF har ikke formået at sejre over vejlenserne i deres første 25 forsøg. Kan de lave om på det her? Se med!
Füchse Berlin – Kiel
Der er dømt topbrag i den tyske Bundesliga, når Max-Schmeling-Halle lægger halgulv til opgøret mellem Füchse Berlin og Kiel i runde 29. Mesterskabskandidaterne fra den tyske hovedstad har leveret en flot sæson, men med hård konkurrence fra Magdeburg er kun sejre godt nok i slutfasen. Her skal de forsøge at bide skeer med de forsvarende mestre fra Kiel, som skal forsøge at bibeholde deres top fem-placering, som giver adgang til europæisk håndbold. Senest de mødtes, vandt Kiel med 30-26. Se med!
Viborg FF – Lyngby BK
Kommentatorer: Thomas Gravgaard og Kevin Stuhr Ellegaard.
Everton – Nottingham Forest
Et skæbnesvangert bundbrag venter fra verdens bedste liga, Premier League, når Everton hjemme på Goodison Park får besøg af Nottingham Forest. Begge klubber er i indeværende sæson blevet fratrukket point, og mens Everton fik taget seks point, slap Forest med fire point. Det har været med til at bringe holdene i stor nedrykningsfare, og en sejr her ville derfor betyde enormt meget i overlevelseskampen. Gæsterne fra Nottingham har ikke vundet over Everton i 25 år. Se med her!