TV-Nyt

TV3+ tæller ned til boksebrag

kesslerPå lørdag bokser Mikkel Kessler sin anden kamp i den prestigefyldte Supersix-turnering, hvor han møder den hårdtslående, engelske WBC-verdensmester Carl Froch. Mikkel Kessler skal vinde, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at gå videre i turneringen. Kamptidspunktet er sat til kl. 23.00, men allerede fra kl. 19.00 går det løs i ringen. Der skal afvikles syv kampe i alt, hvor blandt andre danske Patrick Nielsen og Vinni Skovgaard skal være med til at få stemningen i Herning Messecenter op på kogepunktet.

Hvis man vil se alle kampe og ikke mindst Kesslers brag mod Froch, kræver det en pay per view–adgang. Viasat, YouSee, Stofa og TDC TV distribuerer alle kampen, og er man kunde hos en af disse fire distributører, kan kampen købes for 499 kroner.

TV3+ viser således ikke Mikkel Kesslers kamp i Herning, men tæller ned til aftenens brag fra kl. 18.00. Værterne Peter Schmeichel og Camilla Ottesen har masser af gæster i studiet, og vi er også med direkte fra den røde løber. Blandt gæsterne er Henrik Byager, der fortæller om brandet ”Mikkel Kessler”. Caroline Wozniacki og Michael Maze taler om venskabet med Mikkel Kessler. Derudover kommer Kesslers promotor Kalle Sauerland, søsteren Linse og Michael Poulsen, forsanger i Volbeat, i studiet.

Læs mere om hvordan du får adgang til kampen ved at besøge www.supersix.dk

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard