TV-Nyt

TV3 Sport og Viaplay sikrer sig Champions League rettighederne frem til 2021

ChampionsLeagueMTG har lavet en ny tre-årig periode med Champions League, således at rettighederne nu er sikret til og med 2021.

Forlængelsen betyder, at Viasats kanaler og streamingtjenesten Viaplay vil vise mere livefodbold fra den øverste hylde end nogen andre i årene der kommer.  

MTG er den eneste broadcaster i verden, der har haft medierettighederne til UEFA Champions League siden lanceringen I 1992. Champions League-finalen er den enkeltstående, årlige sportsevent i verden, som ses af flest mennesker. Og I den nye rettighedsperiode vil der være 35% mere Champions League til danskerne, når turneringen udvides til at indeholde 46 enkelstående kamptidspunkter og 138 kampe fordelt over 17 uger. Blandt andet indføres der i gruppefasen kampe med kickoff kl. 19.00 og 21.00.

MTG har sikret de eksklusive rettigheder til alle kampene i Danmark.

MTG’s fodbold-portefølje er omfattende og strækker sig over den engelske Premier League, UEFA Champions League, La Liga, Serie A, Ligue 1,The Championship, Alka Superliga, 1. Division og DBU Pokalen.

MTG President & CEO Jørgen Madsen Lindemann,:

Det her er fantastiske nyheder for fodboldfans eftersom stort set alle internationale klubkampe på topniveau i årene fremover nu kan fås via en enkelt TV-pakke. Kombinationen mellem Viasat og Viaplay vil samlet levere mere dækning til fans som kan følge deres favorithold tættere end nogensinde før. Vi har haft et langt og succesfuldt samarbejde med UEFA og TEAM Marketing og vi er glade og stolte over at have forlænget denne nøglerettighed. 2017 markerer et sølvbryllup mellem UEFA Champions League og MTG, og derfor er det endnu mere specielt for os netop nu at kunne forlænge partnerskabet med yderligere tre år.

Peter Nørrelund, MTG EVP and CEO of MTG Sport:

Globalt er fodbold mere populært end nogensinde, og i Danmark vokser fansenes passion år for år. Vi har bedre seertal og flere følgere og er i stand til at nå et større publikum på alle platforme, end nogensinde før. Over årene har vi investeret i at lave den bedste dækning af Champions League-kampene og historierne rundt om turneringen. Vores tilbud står skarpere og mere komplet end nogensinde – de bedste spillere, de bedste hold, den bedste broadcast-kvalitet, de bedste kommentatorer og den bedste studiedækning.  I den nye rettighedsperiode vil der være flere kampe end tidligere og vi vil arbejde hårdt på at udvikle og forbedre vores dækning og levere den fantastiske action til så mange fans som muligt.

Kilde: MTG / TV3 Sport

Relaterede artikler

Back to top button