TV-NytStreamingnyt

Viaplay SPORT LIVE – daglige live magasin programmer

Mandag lancerede Nordic Entertainment Group et helt nyt sportsprogram: Viaplay SPORT LIVE, der sendes mens sporten er aflyst på grund af Corona virus.

Viaplay SPORT LIVE sendes fra mandag til fredag sidst på eftermiddagen, først på aftenenen og sent på aftenen på Viaplay og TV3 Sport. Hver dag vil to velkendte sportssværter – Jon Pagh, Tommy Kjærsgaard, Helle Smidstrup, Jesper Simo, Joachim Boldsen, Camilla Martin med flere – guide seerne igennem dagens vigtigste begivenheder, mens også velkendte eksperter, kommentatorer, værter, reportere og andre spændende gæster giver deres besyv med på de emner, værterne har på sportsdagsordenen på dagen.

”I en tid, hvor det meste er udsat på ubestemt tid, er det vigtigt at se på, hvordan sportens verden har reageret på pandemien og diskutere, om hele situationen er håndteret på en god måde. Samtidig er der mange ting, som fortsat er uafklarede, og vi får forhåbenligt en afklaring i løbet af de næste dage. På samme tid giver sportspausen os anledning til at være lidt nostalgiske og genopleve nogle af de største sportsbegivenheder fra tidligere samt diskutere temaer, tendenser og lignende – i det hele taget give danskerne et sportstilbud og måske et pusterum i en turbulent tid. Vi glæder os til at dele det hele med Viaplay SPORT LIVE-seerne”, siger Kim Mikkelsen NENT Group Head of Sports.

Viaplay SPORT LIVE vender både den aktuelle situation, som hele sportsverdenen befinder sig i; genoptager sportsvinkler, vi måske glemte, da hverdagen blev vendt op og ned som følge af corona-virussen – f.eks. Liverpools overraskende Champions League-exit – mens der naturligvis også er plads til fantastiske tilbageblik på ikoniske hændelser fra mange forskellige sportsgrene.

Kilde: Nent Group presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard