Net-TV

TV via iPad – BBC iPlayer

13. oktober 2011 blev BBC iPlayer lanceret i Danmark. DIGITALT.TV bringer i denne artikel en anmeldelse af BBC iPlayer, der tilbyder mange timers tv – nyt som gammelt fra BBC’s arkiver. [br] [br]Artiklen er tilgængelig i både tekst og videoudgave. Klik her for at gå direkte til videoanmeldelsen af BBC iPlayer.

Hvad koster BBC iPlayer?

BBC iPlayer anmeldelse - Se BBC programmer på iPad

BBC iPlayer er udelukkende frigivet til iPad og kan hentes som en hvilken som helst anden applikation i App Store. Selve applikationen er gratis og giver umiddelbart adgang til lidt gratis indhold, så du kan afprøve applikation og teste kvaliteten. Men tjenesten er primært baseret på månedlig eller årlig betaling.

BBC iPlayer koster 54,- om måneden eller 499,- pr. år, hvilket er en besparelse på 149,- i forhold til at betale månedsvis. 

Se iPlayer programmer streamet eller download dem

BBC iPlayer udgaven som du kan købe i Danmark er den globale udgave af BBC iPlayer. BBC iPlayer Global fungerer som adgang til et arkiv med klassiske og moderne britiske BBC tv-programmer. Dermed kan den ikke sammenlignes med den britiske udgave for de britiske seere, som er en catch up tjeneste udelukkende med adgang til nyligt udsendte programmer på BBC’s kanaler.

Halløj på badehotellet BBC iPlayer anmeldelse

Det er naturligvis ikke muligt at nævne alle programmerne der tilgængelig i denne artikel, men der både nyt og ældre materiale som Fawlty Towers (Halløj på badehotellet), Doctor Who, Top Gear osv. Du kan dog ikke være sikker på at alle sæsoner af diverse serier er tilgængelige, for BBC skal jo også have noget at tilføje løbende. Ifølge BBC så tilføjes der omkring 100 timers nyt fjernsyn til app’en hver måned, så du er altså med et abonnement løbende sikret nyt indhold.

Du kan enten se programmerne som streams, eller du har mulighed for at hente programmer ned på din iPad. Sidstnævnte er oplagt, når du er udenfor WiFi dækning, f.eks. på vej i toget, hvor du med en iPad med 3G forbindelse kan have problemer med en hurtig/stabil nok forbindelse til at streame programmer. Programmerne du downloader er tilgængelige, ligeså længe du er abonnent på BBC iPlayer tjenesten. Kun betalende abonnenter kan hente programmer, så tester du bare BBC iPlayer applikationen uden abonnement, så har du altså ikke mulighed for at prøve denne del.

Betjening af BBC iPlayer

BBC iPlayer iPad anmeldelse

Betjeningen i BBC iPlayer er opbygget omkring 7 menu punkter i bunden:

  • Home screen med udvalgt indhold
  • Genre – inddeling efter forskellige programkategorier: Modern Comedy, Classic Comedy, Drama, Family & Kids, Music & Culture, Entertainment, Science & Nature, News Specials & Documentaries og Lifestyle
  • Just in – giver dig overblikket over det seneste nye der er blevet tilføjet iPlayeren
  • Most Popular – er som navnet antyder et udvalg af de 20 mest sete programmer på iPlayer lige nu
  • A-Z – er den enkle måde hurtigt at finde et program på ud fra dens titel
  • Free – får det det udvalg iPlayer tilbyder dig som gratis indhold
  • My Downloads – Her har du muligheden for at se hvilke programmer du har hentet ned

I toppen er af applikationsvinduet på iPlayeren er der ikoner til indstillinger, hjælp og søgning af indhold. Sidstnævnte kunne dog godt forbedres lidt, den virker ikke helt optimeret, til at finde det man søger.

Indstillinger giver mulighed for at sætte forældrelås på indhold, tjekke downloads, nyhedsbrev abonnement, links til iPlayer på Facebook og Twitter og mulighed for at connecte BBC iPlayer til ens Facebook eller Twitter konto.

Help giver svar på ofte stillede spørgmål, betingelser og mulighed for at kontakte BBC iPlayer via email med spørgsmål, forslag osv.

Når du ser programmer har du mulighed for at hoppe i dem ved at trække på markøren i tidslinjen og du kan også pause afspilningen. (Vises kun på din iPad og ikke på tv ved tilkobling via HDMI)

iPlayer billedkvalitet på iPad og på din fladskærm

fawltytowers grabBilledkvaliteten i iPlayer på iPad’en er generelt rigtig god synes jeg, og kan også sagtens tåle at blive vist også via HDMI kabel på fladskærmen eller trådløst via AirPlay fra en Apple TV. Sidstnævnte er der lige blevet tilføjet understøttelse af og kræver blot at din iPad er blevet opdateret med IOS5 og din Apple TV er opdateret med software-version 4.4. Jeg har dog ikke testet AirPlay, da jeg ikke har en Apple TV endnu at prøve det på. Du kan se lidt demo af Fawlty Towers i videoudgaven af denne anmeldelse nederst på denne side.

Undertekster mangler

Der er ikke undertekster på programmerne, hverken engelsk eller dansk og alt tekst på engelsk i BBC iPlayer applikationen. Selv om man måske ikke kan forvente, at BBC kan levere danske undertekster, så kunne man da godt ønske sig mulighed for engelske undertekster, som burde være tilgængelige i forvejen hos BBC, men måske er det en udviklingsmulighed for en fremtidig opdatering.

BBC iPlayer konklusion

Er du til britisk tv også unden danske undertekster, så er BBC iPlayer absolut et interessant tilbud på din iPad. Applikationen fungerer generelt fint, og du behøver ikke købe abonnement for at teste diverse gratis programmer og hvad der er af indhold i iPlayer generelt. Applikationen giver ikke ligesom den britiske udgave adgang til de helt aktuelle programmer fra BBC 1-4 kanalerne, men til gengæld,  så får du altså adgang til et stort arkiv som flere britiske seere formentlig også godt kunne tænke sig.

Det er smart med muligheden for at downloade indhold, så man ikke er afhængig af at skulle have en aktiv netforbindelse for at kunne se indhold. Dermed er den oplagt til brug for dig der har transporttid f.eks. med tog eller bus.

Skulle man ønske sig forbedringer, så er en mulighed for undertekster et oplagt ønske.

Hent iPlayer appplikationen på App Store her

BBC iPlayer videoanmeldelse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard