Viasat

TV Overalt er Viasats nye multirums- og streamingløsning

TV Overalt ViasatI dag onsdag 20. maj lancerer Viasat tjenesten TV Overalt, der er tv-distributørens nye multirums- og streamingløsning. Med TV Overalt giver man nu parabolkunderne mulighed for at tage et stort udvalg af sine tv-kanaler med sig på farten på sin tablet samtidig med, at man giver adgang til at se alle sine tv-kanaler på op til tre ekstra tv i husstanden.

Udviklingen på streaming-markedet brager derudaf, og nu melder tv-distributøren Viasat sig på banen med en ny en af slagsen, der skal gøre tv-oplevelsen for Viasats parabol-kunder endnu bedre. Og så er det endda meget mere end en streaming-tjeneste – det er også Viasats nye multirumsløsning. Tjenesten har man døbt TV Overalt, der giver adgang til at se tv på flere skærme samtidigt – både på ekstra tv i huset og på sin tablet, som man kan tage med sig på farten.

Lanceringen af TV Overalt er et af de første – men langt fra sidste – skridt på Viasats vej, der for alvor skal bringe tv-udbyderen ind i den nye digitale tidsalder. Konkurrencen om at vinde tv-seernes gunst har aldrig været større, og den kamp kan kun vindes, hvis man er med og fører an på det digitale beat, hvor de danske forbrugere i stadig større grad søger hen.

”Viasat er på en rejse, der kun lige er begyndt. Og vi er godt på vej til at genopfinde os selv på en ny digital platform med lanceringen af TV Overalt,” fortæller Christian Hoffmann, produktchef hos Viasat A/S.

Hos Viasat har man også konstateret, at både eksisterende og potentielle kunder har efterspurgt muligheden for at få adgang til sine tv-kanaler på flere skærme – også på andet end almindeligt tv.

”Vi har lyttet til vores kunder og lancerer nu et produkt, der skal gøre det endnu lettere at være kunde hos Viasat, og hvor vi – vigtigst af alt – kan give dem en endnu bedre tv-oplevelse. Viasat har en klar vision om at være Danmarks førende underholdningsselskab, der giver kunderne den underholdning, de elsker – overalt. Vi skal være der, hvor danskerne er. Og de vil kunne se tv i stuen, på børneværelset, i haven, i sommerhuset osv. Og det er netop, hvad TV Overalt kan tilbyde,” siger Christian Hoffmann.

Selve streaming-delen bliver tilgængelig via Viaplay-app’en og vil figurere som selvstændigt menupunkt i hovedmenuen i Viaplay for Viasat parabol-kunder, når/hvis de opretter sig. TV Overalt giver via Viaplay-app’en adgang til et stort udvalg af de tv-kanaler, der indgår i kundens Viasat tv-pakke, hvor man kan se programmer, der har været vist det seneste døgn samt pause og spole. På nuværende tidspunkt er det muligt at få adgang til op til 39 tv-kanaler på en tablet. Ligesom det er gældende for andre tv-udbydere, så er det ikke muligt at tilbyde samtlige af de kanaler, der indgår i kundens tv-pakke. Det hænger sammen med, at det ikke er alle kanaler, Viasat har rettigheder til at tilbyde i streaming-universet, men der arbejdes fortsat på at gøre udbuddet endnu større. Hvor mange af de 39 kanaler, man har adgang til, vil afhænge af den enkelte kundes tv-pakke.

TV Overalt kommer til at koste 99 kr. per måned og forudsætter, at man er Viasat parabolkunde med en af Viasats tv-pakker: Basis, Mellem eller Total. I første omgang bliver tjenesten kun tilgængelig via tablets (Android og iOS). Senere følger smartphones, computer og Chromecast.

Fakta – TV Overalt

  • TV Overalt lanceres 20. maj 2015
  • TV Overalt er Viasats nye fællesbetegnelse for EkstraTV (tv i flere rum) og adgang til streaming af et stort udvalg af tv-kanaler via Viaplay-app’en. TV Overalt erstatter den eksisterende ekstra tv-løsning for Viasat-kunder og indeholder nu også streaming af tv-kanaler.
  • TV Overalt koster 99 kr./måned og inkluderer:
    • Mulighed for at tilknytte 3 ekstra tv til sit hovedabonnement (dvs. 4 tv i husstanden i alt)
    • Adgang via tablet til et stort udvalg af de tv-kanaler, der indgår i kundens tv-pakke (Basis, Mellem eller Total). Gælder bl.a. alle TV 2’s kanaler, TV3-kanalerne, DR’s kanaler, Disney-kanalerne mv.
  • TV Overalt er tilgængeligt via Viaplay-app’en og vil figurere som selvstændigt menupunkt i hovedmenuen i Viaplay for Viasat parabol-kunder – så snart de har oprettet sig på viaplay.dk/viasat.
  • Med TV Overalt kan man pause, spole og catche up – op til 24 timer (dog få undtagelser på enkelte kanaler pga. rettighedsaftaler)
  • TV Overalt giver adgang til at se tv-kanalerne på op til 4 tablets i alt – på 2 tablets samtidig
  • TV Overalt forudsætter, at man er Viasat parabolkunde med en af Viasats tv-pakker: Basis, Mellem eller Total
  • TV Overalt bliver i første omgang kun tilgængeligt via tablets (Android og iOS). Senere følger smartphones, computer og Chromecast.
  • Der er kun adgang til TV Overalt inden for Danmarks grænser – ligesom det gælder for alle andre lignende løsninger.

Så mange kanaler får man adgang til i TV Overalt i Viaplay-app’en:

TV Overalt giver adgang til et stort udvalg af de tv-kanaler, der indgår i kundens Viasat tv-pakke. På nuværende tidspunkt (maj 2015) er det muligt at få adgang til op til 39 tv-kanaler på en tablet. Det er ikke muligt at tilbyde alle kanalerne, der indgår i kundens tv-pakke, i TV Overalt. Det hænger sammen med, at det ikke er alle kanaler, Viasat har rettigheder til at tilbyde i streaming-universet. Viasat arbejder hele tiden på at udvide antallet af kanaler. Hvor mange af de 39 kanaler, der er adgang til, afhænger af kundens tv-pakke:

  • Har du en Basis-pakke, får du adgang til 12 tv-kanaler
  • Har du en Mellem-pakke, får du adgang til 28 tv-kanaler
  • Har du en Total-pakke, får du adgang til 38 tv-kanaler
  • Den 39. kanal er Viasat Golf (selvstændig tilkøbskanal).
NYHED - Nu kan du også se tv på din tablet

NYHED – Nu kan du også se tv på din tablet

Kilde: Viasat

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard