TV-Nyt

TV 2 sikrer sig rettighederne til kvindernes nye Tour de France-etapeløb

TV 2 har købt rettighederne til kvindernes Tour de France til og med 2025. Løbets otte etaper kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY med start i 2022.

Fra 2022 får de bedste kvindelige cykelryttere endelig et Tour de France-etapeløb. Gennem de seneste år har kvindernes Tour de France ellers været et éndagsløb – nemlig ’La Course de la Tour de France’.

TV 2 har nemlig erhvervet rettighederne til kvindernes Tour de France i fireårsperioden 2022-2025 hos verdens største arrangør af cykelløb, A.S.O. I 2022 bliver løbet på otte etaper, og det igangsættes i sidste weekend af mændenes Tour de France (23.-24. juli).

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

– Vi er begejstrede for, at det er lykkedes at skabe etapeløbet Tour de France for kvinder. Vi har gennem mange år sendt så meget kvindecykling som muligt, men det er begrænset, hvad vi har fået tilbudt. Når A.S.O. tager dette Tour-initiativ, kan det forhåbentlig blive starten på en ny æra for international kvindecykling, siger TV 2s sportschef, Frederik Lauesen, og fortsætter:

– Kvindecykling har et højt niveau, og i Danmark har vi nogle af verdens bedste kvindelige cykelryttere. Vi håber på gode, danske præstationer også hos kvinderne, for erfaringen viser, at gode, danske resultater er med til at øge interessen for kvindernes cykelløb.

Historiske Tour de France-løb i 2022
TV 2 nyhedsdækker kvindernes Tour de France på sin hovedkanal, ligesom de daglige etaper sendes på både TV 2 og TV 2 PLAY. Ruten for kvindernes historiske Tour de France i 2022 kendes endnu ikke.

Også mændenes Tour de France bliver historisk i 2022 – især med danske øjne – idet løbet for første gang indledes med tre etaper i Danmark. 1. etape er en enkeltstart i København, der køres fredag 1. juli 2022.

I samme kategori

Back to top button