TV 2 Play partner kunder mister regionsindhold
Hvis du har et TV 2 Play abonnement via en af vores partnere, er det ikke længere muligt for dig at gense programmerne fra TV 2 regionerne på TV 2 Play. Sådan lyder det fra TV 2 Play kundeservice.
Årsagen er ifølge TV 2 rettighed mæssige årsager, der gør at du ikke gense programmer fra regionernes tv-kanaler on demand på TV 2 Play, hvis du har et TV 2 Play Partner abonnement.
TV 2 har ikke kunnet købe rettigheder til at vise on demand indhold fra regionerne til abonnenter, der har købt TV 2 Play igennem et distributionspartnerskab (tv-distributør eller mobilselskab).
Hvis du har købt TV 2 Play Favorit Partner eller TV 2 Play Favorit + Sport Partner, kan du dog stadig se de regionale nyhedsudsendelser, som vises live på TV 2 Hovedkanalen.
Dermed forringes partner abonnementet på TV 2 Play, der i forvejen er uden C More, SF Kids og Britbox indholdet. Disse kan kun ses, hvis du er direkte kunde hos TV 2 Play.
Regionerne har deres egne streamingtjenester, hvor man kan se indhold fra de regionale tv-kanaler gratis – både live og on demand, så det virker som teknikaliteter og jura der afskærer regionalt indhold.