Antenne-TV

TV 2 igangsætter info-kanal

TV 2 BoxerOmkring 300.000 husstande modtager tv på deres primære fjernsyn via antenne, og omkring én million tv-apparater, der modtager tv på samme måde, risikerer at stå uden TV 2, når kanalen bliver betalingskanal fra nytår. Derfor starter TV 2 nu en info-kanal, som Boxer lægger plads til i DTT-nettet, og som alene kan ses af husstande, der modtager antenne-tv.

På den måde kommunikerer TV 2 og info-kanalen målrettet til de husstande og tv-apparater, der ser tv via antenne. Disse husstande skal – bortset fra dem, der abonnerer på Boxer – gøre noget aktivt for at se TV 2 fra januar 2012.

Kanalen vil i tekst og billeder give information om TV 2s kommende brugerbetaling, om krypteringen af TV 2-signalet, om TV 2 i HD og om, hvad man skal gøre for fortsat at kunne se TV 2 i 2012. Kanalen vil også vise informationsspots og fortælle om nogle af TV 2s programmer.

– At etablere en infokanal kun på antenne-tv er en relevant og målrettet måde at nå de husstande, der skal gøre noget aktivt for fortsat at se TV 2. På TV 2 har vi en række andre kommunikations-aktiviteter i spil allerede, bl.a. informationssitet behold.tv2.dk. Men vi ønsker også at give seerne mulighed for – når det passer dem – at orientere sig via tv-skærmen om, hvad man skal være opmærksom på for at beholde TV 2. På den måde kan vi også nå de seere, som ikke normalt søger information på internettet, og samtidig kan vi undgå at forstyrre det store flertal af husstande, som uændret har adgang til TV 2 i deres tv-pakker, siger TV 2s kommunikationschef, Anne-Mette Bro Jöhncke.

Administrerende direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV A/S, siger:

– Vi er glade for at kunne bidrage til TV 2s kampagne om overgangen til betalingskanal med en kanal, som udførligt informerer om den forestående ændring.

Den nye info-kanal kan ses af tv-apparater med MPEG4-teknologi, og hermed kan kanalen ses i cirka 80 procent af de 300.000 såkaldte free to air-husstande, der i dag udelukkende modtager tv-signal via antenne.

DTT-husstande, som vil se info-kanalen fra TV 2, skal formentlig foretage en kanalsøgning på deres tv-apparat. Kanalen ligger på plads nummer 41 og hedder i EPG’en ”Boxer infokanal”.

Kilde: TV 2 presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard