Træt af reklamer på YouTube? Nu kan du betale dig fra at se dem
Google har netop lanceret deres YouTube Premium abonnement i Danmark, hvor du for 119,- / måned kan slippe for at se reklamer på tjenesten samt få adgang til YouTube orginalproduktionerne Karate Kid-inspirerede Cobra Kai og dramaet Step Up: High Water.
Med YouTube Premium har du også mulighed for at downloade videoer fra YouTube til offline-brug samt muligheden for at lade video afspille i baggrunden, når du forlader app’en på din telefon eller tablet.
De 119,- giver dig desuden adgang til YouTube Music tjenesten, og der er 3 måneders gratis prøveperiode.
YouTube Premium fås også som et familieabonnement til 6 personer, som koster 179 kroner / måned. Her der kun 1 måneds prøvetid gratis.
YouTube Premium kan bestilles på https://www.youtube.com/premium