To serieklassikere forlader Viaplay 1. juni
Er du Viaplay-abonnent og skal du lige nå at gense dit favoritafsnit af Kongen af Queens eller Frasier, så er det ved at være sidste chance – i hvert fald i denne omgang. Begge serier har nemlig sidste dag på Viaplay den 31. maj.
Kongen af Queens blev sendt fra 1998 til 2007 og er fortsat en af de mest populære amerikanske sitcoms fra perioden. Serien følger Doug og Carrie Heffernans hverdagsliv i Queens, New York, hvor især Carries excentriske far Arthur ofte skaber kaos i hjemmet. Kevin James, Leah Remini og Jerry Stiller er blandt de centrale navne i serien.
Frasier er ligeledes en sitcom-klassiker og spin-off til den legendariske serie Cheers. Serien med Kelsey Grammer som den neurotiske radiopsykolog Frasier Crane vandt gennem sin levetid et hav af Emmy-priser og regnes stadig som en af de mest roste komedieserier nogensinde. Serien blev forsøgt genstartet i 2023, men det blev dog ikke en succes.
Det er ikke usædvanligt, at ældre katalogtitler forsvinder midlertidigt fra streamingtjenester, når rettighedsaftaler udløber. Derfor er der også en mulighed for, at serierne vender tilbage på et senere tidspunkt.
Det er Netflix der overtager rettighederne til Kongen af Queens fra 4. juni.
SkyShowtime har i skrivende stund Frasier.Pluto TV har en dedikeret Frasier kanal der viser serien 24/7. Også komedieserien Community forsvinder snart fra Viaplay, den har sidste dag 15. juni.
Du kan altid holde dig opdateret på Viaplay-titler der forsvinder i vores Viaplay Sidste Chance-guide.