Tilfredsstillende resultat for TV 2
TV 2 har i de første tre kvartaler af 2013 et resultat før skat på 164 mio.kr. Det er 89 mio.kr. højere end sammenligneligt resultat i 2013, og resultatforbedringen skyldes især omkostningsbesparelser. I tredje kvartal er resultatet af fortsættende aktiviteter før skat på 53 mio. kr.
TV 2-familiens seerandel er i årets første ni måneder på 34,7 i målgruppen 20-60 år – et fald på 1,1 procentpoint i forhold til 2012. TV 2-familiens seerandel er i tredje kvartal 0,7 procentpoint lavere end tredje kvartal 2012.
– På trods af 10 procent nedgang i reklameomsætning sikrer øget abonnementsomsætning og lavere omkostninger, at TV 2 leverer et tilfredsstillende resultat før skat i de første ni måneder af 2013. Samtidigt glæder vi os over, at TV 2-familien har stabiliseret seerandelen i seeruniverset 20-60 år – vel at mærke i en periode, hvor flere konkurrenter har øget deres husstandspenetration, siger TV 2s finansdirektør, Peter Normann.
Periodeforskydninger i programplanerne betyder, at omkostningsbesparelserne vil være lavere for hele regnskabsåret 2013. TV 2 fastholder derfor forventningerne til 2013.
Hele kvartalsrapporten kan ses her.