Xee har sendt alle tre sæsoner af “The Resident” – et amerikansk “medical drama” om livet på Chastain Park Memorial Hospital, og alle de gode og dårlige sider ved det moderne hospitals- og medicinalvæsen. Nu kommer sæson 4, og serien går i den nye sæson blandt andet tæt på, hvordan de ansatte på hospitalet tackler COVID-19 pandemien, og det stigende antal patienter, der indlægges. Samtidig skal de ansatte forsøge at beskytte sig selv og deres familier mod smitten.
Dr. Conrad Hawkins er en af hospitalets bedste læger, men også ofte utraditionel i sine behandlinger. Fox, der står bag serien, siger selv, at serien river tæppet væk og afslører sandheden om livet på et hospital på både godt og ondt, hvor etik og moral ikke altid er i højsædet, når den bureaukratiske del af hospitalsindustrien har andre mål end patienterne.
The Resident kan også streames hos Xee.
Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag