Smart Home

Test: Meater+ Helt trådløst bluetooth stegetermometer med Wi-Fi muligheder

Grillsæsonen er i fuld gang og i et Smart Home hjem skal stegetermometret naturligvis og være smart. Netop et sådant produkt er Meater+, som vi tester i denne anmeldelse.

Meater+ udmærker særligt ved at være trådløst. Det er der flere stegetermometre, der slår sig op som, men typisk er der en ledning fra temperaturføleren ud til en Bluetooth måler med display. Med Meater+ får du en trådløs løsning hele vejen. Her er der ingen ledning overhovedet.

Meater+ måler naturligvis temperaturen, i kødet du tilbereder, men i toppen af den, er der også en temperaturmåler, så du kan tjekke, hvad temperatur, der er i ovnen generelt. Det kan være praktisk, så du ved, at temperaturen du tilbereder ved passer til det anbefalede. Max temperatur for måleren er 100 grader (kød temp føler) og 275 grader (omgivelse temp føler)

Produktet er stillet til rådighed af Meater, hvorfor vi skal markere denne test med annonce. De har ikke haft indflydelse på vores vurdering.

Meater modeller og vejledende priser

Meater serien består af to versioner:

  • Meater med 10 m. rækkevidde til smartphone – 699,- DKK
  • Meater+ inkl. signal repeater med 50 m. total rækkevidde til smartphone – 899,- DKK

Derudover er der en model kaldet Meater Block med 4 termometre og indbygget display. 1995,- DKK

Tjek dagspriser på Meater produkter hos Pricerunner.dk her

Meater+ signalvej

Forbindelse sker således:

Måleenheden har bluetooth forbindelse med lade stationen. I lade stationen sidder en Bluetooth Extender, som kommunikerer med din smartphone.

Endelig skal det nævnes, at du via Wi-Fi, hvor som helst, kan følge med via Meater Cloud. Det kræver dog, at du har en ekstra Android eller iOS enhed. Altså skal der være en Smartphone/tablet enhed derhjemme, der taler sammen med Meater+, og som så sender disse informationer videre på Meater Cloud. Har du det, så kan altså stå nede i Kvickly, og hente det du lige glemte, og stadig følge med hvordan det går med stegen derhjemme.

Udpakning og installation

Meater oplader produktbillede

Meater+ kommer elegant indpakket. Vi finder Meater+ måleren monteret i en holder/lader af bambus træ i et moderne design. I holderen er der en indbygget batteriindikator.

Meater+ måleenhedMåler-enheden er i rustfri stål. Meater+ måleren er 130mm lang og 6mm i diameter.

På bagsiden er der et aftageligt låg, hvor vi finder et batteri (AAA). Her skal man tage plastikflappen ud i toppen af batteriet, så måleenheden kan oplades. Det anbefales, at man lader måleenheden sidde i opladeren i 4 timer og oplader, inden man går i gang med installation på din smartphone og brug. Så husk ved førstegangsbrug at gøre den klar i god tid.

Når Meater+ måleenheden er opladet, så skulle den være opladet til 24 timers brug. AAA-batteriet skulle klare op til 100 opladninger.

Lade stationen er med magneter på bagsiden, så den fint kan monteres på køleskabet eller lignende.

Meater setup Screenshot appEfter Meater+ er opladet, så kan du tage måleren ud af opladeren og starte installationen, som foregår via den gratis Meater app på din Android eller iOS enhed. Her bliver du guidet igennem at forbinde til Meater+ enheden.

Meater+ opdateringEfter installationen bliver du med stor sandsynlighed mødt af en firmware opdatering, der tager en 8-10 minutter.

Meater video guides

Der er i app’en adgang til en række videoguides til at tilberede diverse retter eller hjælp til brug af Meater enheden.  Både app og videoer er dog på engelsk. Det kunne have været rart med mulighed for dansk i app’en, og det er planen, at det tilføjes senere, der er dog ikke nogen konkret tidshorisont for, hvornår det sker.

Vores brugsoplevelser

Meater+ kylling til ovn

Så er vi nået frem til det det handler om, nemlig at tilberedning af mad med Meater+. Det er ret enkelt. Vi tilberedte som det første et par kyllingbryst med bacon omsvøb i ovnen med Meater+.

Meater+ tilberedningDet vigtigste her er, at Meater+ måleren skubbes langt nok ind i kødet. Som minimum indtil rillemarkeringen. Sensoren der måler kødets temperatur, kan nemlig ikke tåle lige så høj temperatur, som sensoren i toppen, der måler omgivelsestemperaturen. Den kan således beskadiges, hvis man ikke følger denne anvisning. Dermed skal kødet også have en vis størrelse, for at man kan benytte Meater+, eftersom rilleangivelsen er 6,5 cm oppe.

I Meater+ app’en er det så bare at starte en ny tilberedning og vælge den kødtype og kødstykke, du vil tilberede. Altså i vores tilfælde kylling og kyllingebryst.

Meater kylling temp settingSå kommer der forskellige temperaturforslag. Der er også en officiel anbefaling fra USDA, den amerikanske myndighed på området. Kylling skal jo gennemsteges, så vi gik med den officielle anbefaling på 74 grader.

Så er det bare at følge med på app’en, der viser både kød og ovn temperatur, samt tæller ned til hvornår den forventer, at man skal tage kødet ud igen. Det viste sig, at det passede meget præcist.

Meater done notifikationMeater+ anbefaler automatisk, at man tager sit kød ud, inden den ønskede temperatur helt er nået. Det fordi temperaturen stiger yderligere, når kødet er taget ud og står og hviler. Igen her passede det. Selv om vi var lidt skeptiske på forhånd, så kunne vi se at temperaturen faktisk steg med 6 grader, efter vi have taget vores kyllingbryst ud. De var perfekt tilberedt.

Meater+ kylling ud af ovn

Meater share cook

Det er muligt at dele en tilberedning, altså at andre kan følge med i Meater+ målingerne.

Meater Screenshot app temp statsDer er også en detaljeret visning for temperaturudviklingen.

Det skal nævnes, at Meater+ også kan anvendes med Amazon Alexa stemmestyring. Så kan du spørge til aktuel temperatur på engelsk. Det er måske ikke så aktuelt for danskere, som hvis det havde været Google Assistent. Vi har ikke konkret testet denne del.

Konklusion

8bWrBWAsMed Meater+ så det er slut med at sætte ur til efter et bestemt antal minutter, for så at gå ud og stikke et termometer i, og ikke vide med sikkerhed, at det så rent faktisk er færdigt. Med Meater+ kan du følge hele processen løbende og bliver med notifikation gjort opmærksom på, hvornår du skal tage kødet ud ud.

Meater+ giver også fin oplysning om behovet for hviletid for kødet, og tager højde for at temperaturen stiger yderligere i denne periode, dermed gør den det enkelt at opnå et optimalt resultat hver gang.

Det faktum, at Meater+ er ægte trådløs, gør den nemmere at anvende. De gængse løsninger med måler med ledning ud til et display, er bare lidt mere besværligt. Meater+ koster selvfølgelig også noget mere, men vi synes faktisk, at merprisen er det værd. Vi ser frem mod at app’en kommer på dansk engang, der kan jo være tilfælde, hvor man ikke helt har styr på de engelske ord for kødudskæringer.

Meater+ anbefaling

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard