Streamingnyt

Telia tilføjer TV 2 PLAY – du kan spare en tier om måneden

Fra i dag kan Telias kunder købe adgang til TV 2 PLAY – den største kommercielle danske streamingtjeneste, og én af de mest populære streamingtjenester herhjemme.

Med TV 2 PLAY har kunderne altid adgang til TV 2s mange kanaler og programmer, som de kan se, når og hvor de vil. Ud over masser af live-tv inkl. nyheder og store sportsbegivenheder giver TV 2 PLAY adgang til hele TV 2s katalog af dansk kvalitetsindhold inkl. snigpremierer på populære fiktionsserier og underholdningsprogrammer samt unikke TV 2 PLAY-programmer.

Med pakkerne Basis, Favorit samt Favorit + Sport – alle uden reklamer – er der noget for enhver smag. Prisen ligger 10 kr. under markedsprisen, når adgangen købes via et kundeforhold hos Telia. Telia sætter gang i lanceringskampagnen d. 15 marts, men allerede nu tilbydes kunderne adgang til TV 2 PLAY de første tre måneder uden beregning.

”I Telia går vi benhårdt efter at levere kvalitetsunderholdning til vores kunder. Det er et af de tiltag, der skal gøre os til førstevalget for familier i Danmark. Derfor er jeg glad for at kunne tilbyde vores kunder TV 2 PLAY til en favorabel pris,” siger Lone Kyhl Hendriksen, direktør for privatforretningen i Telia.

TV 2 PLAY er nyeste tilføjelse til listen over streamingtjenester hos Telia, der allerede omfatter Netflix, Spotify, HBO Max og Discovery+.

”Telias mål er at levere de bedste løsninger indenfor mobil, internet, tv og streaming til danske familier. Et omfattende streamingunivers med de mest populære udbydere er derfor helt centralt for os. Med TV 2 PLAY ombord, tilbyder vi nu vores kunder en meget bred palette af streamingtjenester,” siger Lone Kyhl Hendriksen, direktør for privatforretningen i Telia.

”Telia og TV 2 har i mange år haft et godt partnerskab omkring de traditionelle tv-kanaler, og vi ser frem til at udvide partnerskabet med TV 2 PLAY. Partnerskabet er helt i tråd med TV 2s strategi, der med overskriften ”TV 2 PLAY til alle” handler om at fremtidssikre TV 2s gennemslagskraft ved fortsat at øge antallet af danskere, der har adgang til TV 2 PLAY. Og her spiller partnere som Telia en vigtig rolle,” siger Rikke Buus Dahl, Head of TV 2 PLAY BtB & Partnersales hos TV 2.

Pakke Pris
Basis 69 kr.
Favorit 129 kr.
Favorit+Sport 189 kr.

Læs mere på Telias hjemmeside. 

Kilde: Telia presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard