Streamingnyt

Teleselskabet 3 og Discovery Networks i Dplay samarbejde

Nu tilføjes streamingtjenesten Dplay Sport til listen over tilvalgsmuligheder for 3’s kunder. Indtil 31. december kan kunder hos 3, der ikke tidligere har abonneret på Dplay, få 30 dages gratis adgang og de næste seks måneder til 99 kr. pr. måned. Det eneste ekstra 3 kunder får i forhold til alle andre er således de 30 dage gratis, eftersom tilbuddet med 99./måned i 6 måneder er et generelt tilbud.

Med abonnement på Dplay Sport får 3’s kunder adgang til live-streaming på alle Discoverys 11 kanaler og et bagkatalog af programmer fra bl.a. Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9, TLC, Discovery Channel og Eurosport 1 og 2.

”Vores kunder streamer film, tv og sport i stor stil både ude, hjemme, direkte på mobilen og via routere og wi-fi-signal. De har vænnet sig til friheden til selv at vælge, hvilke kanaler og programmer de vil bruge deres tid og penge på. Derfor er jeg rigtig glad for samarbejdet med Discovery Networks Danmark omkring Dplay Sport, som giver vores kunder endnu mere godt indhold at vælge imellem, uden at de skal binde sig til særlige mobilabonnementer,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

”Vi har hele tiden fokus på at lande nye og innovative aftaler, så endnu flere danskere får adgang til vores 11 kanaler og store programunivers. Det er denne nye aftale med 3 et rigtig godt eksempel på. Aftaler som denne er nemlig med til at udbrede kendskabet til Dplay og øger tilgængeligheden til vores streamingtjeneste til endnu flere danskere,” siger Christian Kemp, direktør hos Discovery Networks Danmark.

Discovery Networks har for alvor sat turbo på Dplay markedsføring og tilbud efter YouSee ikke længere tilbyder Discovery Networks kanalerne fra nytår.

Kilde: Discovery Networks presse

I samme kategori

Back to top button