Telenor interesseret i NENT Group – Ny mediehandel på vej?
Den tidligere mediechef for Bonnier TV4 Gruppen i Sverige, Jan Scherman, er ude med en interessant melding omkring en mulig kommende mediefusion. Ifølge ham så skulle den norske Telenor koncern, der blandt andet står bag satellit-tv operatøren Canal Digital, være interesseret i at købe NENT Group, der står bag TV3 kanalerne, Viasat og Viaplay.
Det er bare et års tid siden, der sidst var reelle planer for en sådan mediehandel, da TDC og MTG (som NENT Group fortsat hed dengang) ville slå sig sammen. Den handel blev som bekendt ikke til noget. NENT er slutfasen af børsintroduktion, som kan åbne for nyt ejerskab, vurderer Jan Scherman.
Telenor kommenterer naturligt nok ikke på rygtet, til det norske medie Kampanje.com.