TV-Nyt

Tekst TV fylder 35 år

Den 16. maj 1983 klokken 14.00 gik tekst-tv for første gang i luften i Danmark, dermed fylder tjenesten 35 år, og den benyttes stadig af mange.

Teletext, som det hed på engelsk, var blevet opfundet i England 10 år forinden, og som så typisk med ny teknologi, så var det naturligvis ikke alle, der kunne benytte Tekst-TV fra starten i Danmark. 30.000 seere havde et fjernsyn med en tekst-tv dekoder, som det krævede – men allerede året efter kunne 100.000 følge med.

Traditionelt har der altid været en vis skepsis mod ny teknologi og i en betænktning omkring Tekst-tv fra den daværende regering i 1981, så lød det da også:

”Indførelsen af teletekst-systemerne kan føre til, at familien får mindre tid til at være sammen,” stod der blandt andet, ligesom det også hed, at ”tekst-tv også kan risikere at skabe stridigheder inden for familien med hensyn til, hvad tv-apparatet kan bruges til”.

Selv om ikke mindst smartphones og tablets – og inden da internet, har gjort det nemmere for befolkningen selv at følge nyhederne siden 1983, er der fortsat mange, der benytter sig af Tekst-TV. 23 procent bruger DR’s tekst-TV mindst en gang om ugen.

I Danmark har TV 2 også tekst-tv, mens MTG og Discovery Networks har lukket for tekst-tv. Her var en del af forklaringen, at interessen for at reklamere på siderne ikke var, hvad den var engang.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard