TV-Nyt

Sygeplejeskolen får en sæson 2

TV 2 CHARLIE-serie Sygeplejeskolen blev en stor publikumssucces og vender tilbage i 2019, hvor Anna (Molly Egelind) kommer særligt i fokus.

Det fortæller TV 2, der samtidigt oplyser at de to danske TV 2 Charlie serier præger kanalens All Time Top 10. Her finder vi nemlig fem episoder af tv-serien ‘Mercur’ fra 2017 og fem episoder af ‘Sygeplejeskolen’.

Der er ikke sat noget konkret tidspunkt for premieren for sæson 2 af Sygeplejeskolen, men optagelserne begynder onsdag den 28. november.

Molly Egelind glæder sig over, at hendes karakter, Anna, gennemgår en stor udvikling i den nye sæson.

– Hun kommer til at tage mere ansvar på sig og vriste sig fri af sit ophav som rigmandsdatter, men der sker også nye ting i hendes kærlighedsliv.

Derudover vender også Bjørn (Jesper Groth), overlæge Bent Neergaard (Jens Jørn Spottag), Nina Neergaard (Katrine Greis-Rosenthal) og mange flere fra første sæson tilbage.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button