Branche-Nyt

SVT HD bliver til SVT1 HD den 20/9

svtFra den 20. september starter den svenske pendant til DR , SVT, SVT1 HD. Kanalen afløser SVT HD der har sendt programmer fra både SVT1, SVT2, SVT24 og SVT Barnkanalen i HD-kvalitet. SVT1 HD vil have samme programmer som SD udgaven SVT1 bortset fra regionalprogrammer.  Ikke alle programmer vil være i ægte HD, men udbygges løbende.

Til november starter SVT sin anden HD kanal, nemlig SVT2 i HD.

Programmer som allerede produceres i HD er blandt andet: Här är ditt liv, Så ska det låta, Allsång på Skansen, På spåret, Go'kväll, Melodi Grand Prix, dramaserier, mange sportsbegivenheder, visse naturprogrammer med mere.

Det er ikke endnu, så mange der kan se SVT i HD i Danmark. SVT 1 HD kommer med hos YouSee. Har du mulighed for at modtage svensk tv via antenne, så vil SVT1 og 2 i HD blive sendt i DVB-T2, hvilket altså kræver en DVB-T2 tuner.

Kilde: broadbandtvnews / SVT

I samme kategori

Back to top button