Streamingnyt

Subway Surfers Animated Series får premiere 1. juni

Fan-favoritterne fra mobilspillet Subway Surfers, der også er kendt for deres tur rundt i verden i spillets World Tour, starter nu en række nye eventyr, der vil forandre deres liv for evigt, når den animerede serie Subway Surfers har premiere 1. juni.

Den 10 x 4 minutters episodiske serie fra SYBO Games, skrevet af Brent Friedman (Star Wars Rebels, Star Wars: The Clone Wars) og Francesca Marie Smith (Hey Arnold!) og produceret af den Daytime Emmy-prisvindende producent Sander Schwartz (The Batman, Justice League, What’s New, Scooby Doo, Teen Titans) bliver tilgængelig på SYBOs YouTube-kanal. For første gang får spillets fans et dybdegående kendskab til de karakterer, som de igennem årene har set og spillet som i spillet og får dermed en chance for at dykke ned i deres verden.

I Subway Surfers Animated Series vil publikum møde fire bedste venner, når de navigerer i de sprudlende glæder og store dilemmaer, der altid vil være en del af teenagelivet. Sammen udforsker vennerne deres magiske by på skateboards og opdager et fantastisk mysterium, der vil introducere ny teknologi og ændre deres liv for evigt.

“Det er så utroligt givende og fantastisk at se Subway Surfers come full circle”, siger Bodie Jahn-Mulliner, der sammen med Sylvester Rishøj skabte den animerede kortfilm om en oprørsk karakter, der maler grafitti på en jernbane og undslipper en sur vagt og hans hund tilbage i 2009 – en kortfilm, der endte med at vinde en dansk animationspris, hvorefter de to skabte SYBO Games.

Sammen med Kiloo tog de Subway Surfers ind på mobilerne, og spillet var en succes fra starten med over tre millioner downloads den første uge efter lanceringen. I 2017 rangerede Subway Surfers som det mest downloadede spil i hele verden. Tidligere i år blev Subway Surfers det første spil nogensinde til at opnå en milliard downloads i Google Play Store.

“Serien spejler, hvad fans har forventet af disse figurer og af Subway Surfers-universet, en edgy, cool street-style vibe kombineret med det uventede” siger Sylvester Rishøj.

Hver måned lander Subway Surfers i en ny by eller et nyt land. De forskellige karakterer har rejst til mere end 43 forskellige destinationer indtil nu. Spillere tager rollen som den graffiti-malende hovedkarakter, Jake eller en af hans mange venner. De stikker af fra den sure vagt og hans hund gennem de berømte byers metronetværk, mens de samler mønter og undviger modkørende tog.

En såkaldt longform series er under udvikling, og er lige nu sat til at få premiere sent i 2019.

Kilde: Pressemeddelelse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard