Stream Formel 1 i 4K hos F1 TV

F1 TV Pro har i flere år været et alternativ direkte fra Formel 1 til dem der ikke behøver dansk dækning af Formel 1 sæsonen hos Viaplay. Siden lanceringen er tjenesten forbedret og til den nye 2025 sæson kommer så en ny abonnementsvariant nemlig et Premium abonnement, hvor alle løb på Formel 1 kalenderen kan streames i 4K-opløsning og High Dynamic Range (HDR).
Tjenesten lover 4K i 50 billeder per sekundet med ca. 14 Mbps video-bitrate uden HDR og 17 Mbps video-bitrate med HDR, der giver et forbedret lys og farvegengivelse.
4K HDR understøttes her ved lanceringen kun i appen til Apple TV 4K (tvOS) og Roku.
Hvad koster Formel 1 i 4K HDR?
F1 TV Premium koster 179 kr/md. eller 1340 kr/år. Det er uden reklameafbrydelser.
Hos Viaplay er Formel 1 inkluderet i Premium-pakken til 499 kr/md. Her får du så danske kommentatorer men også reklameafbrydelser. Viaplay tilbyder typisk også alle løb i 4K men dog ikke HDR.
Ny Formel 1 Multiview til Premium kunder
Premium abonnementet hos F1 TV introducerer også en ny Multiview-funktion, hvor brugeren selv kan sammensætte flere feeds fra løbet. Bemærk dog at Multiview ikke er tilgængeligt på Android. Det er muligt at streame på op til 6 enheder samtidig.
Derudover medfølger de vanlige F1 TV-funktioner såsom mulighed for at se med på onboard-kamera, team-radio og replay. Man har også adgang til F2, F3, F1 Academy, Porsche Supercup og en masse arkivindhold.
Husk vores Formel 1 TV og Streaming Guide her