Det er ikke alle parforhold, der resulterer i et kærlighedsbarn. DR har gennem tre år fulgt en række danskere, der kæmper for at blive forældre.
I første episode af ’Når storken flyver forbi’ mandag på DRTV og klokken 21.25 på DR1 møder seerne Jannie og Steffen fra Nordjylland, der er ved at flytte ind i et børnerigt villakvarter. Men børneværelserne i det nye hus står tomme, mens parret får hjælp til at blive forældre. Sabrina og Bo fra Odense beslutter sig efter en graviditet udenfor livmoderen, at begynde i behandling. Line og Mads fra Roskilde, står overfor deres allersidste forsøg. De har været i behandling i 4 år, da Mads har en meget lav sædkvalitet. Men er det i virkeligheden Line, der har svært ved at blive gravid? I Danmark er der hvert år omkring 10.000 par eller kvinder i fertilitetsbehandling. Alligevel er livet i fertilitetsbehandling stadig tabu belagt og et slag på både selvværdet og parforholdet.
Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag