TV-Nyt

Store sportsbegivenheder ikke sikret på brede kanaler med ny medieaftale

VM Fodbold og OL er ikke en selvfølge på de brede danske kanaler fremover. Den såkaldte sportsliste der skal sikre, at store sportsbegivenheder som VM i fodbold og OL kan ses af hovedparten af danskerne, bliver nemlig skrottet, som en del af den nye medieaftale.

Punktet omtales i aftaleteksten i forbindelse med DR, hvor der står:

DR skal være forpligtet til at have en alsidig dækning af dansk idræt. Sportslisten skal ophæves.

Således vil man kunne opleve at de store sportsbegivenheder ikke længere er at finde på kanaler der kan modtages af mindst 90 procent af de danske husstande, der har tv. Desuden vil sporten også kunne flyttes til dyrere tv-kanaler, end dem der findes i den billigste tv-pakke.

Sportslisten indeholdte følgende begivenheder:

1. OL, sommer- og vinterlege: Legene i deres helhed, herunder åbnings- og afslutningsceremonier.

2. VM- og EM-slutrunder i fodbold (herrer): Alle kampe med dansk deltagelse samt semifinaler og finaler.

3. VM- og EM-slutrunder i håndbold (herrer og damer): Alle kampe med dansk deltagelse samt semifinaler og finaler.

4. Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i fodbold (herrer).

5. Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i håndbold (herrer og damer).

Se vores store TV-Sport rettighedsoversigt her

Kilde: Via Ritzau

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard