Streamingnyt

Star Trek Movies – ny kanal på Pluto TV

Pluto TV har netop lanceret kanalen Star Trek Movies, hvor man døgnet rundt kan binge alle 13 Star Trek film. De populære Star Trek-film er skabt mellem 1979 og 2016.

Kursen ombord på U.S.S. Enterprise er som altid sat mod fjerne galakser i verdensrummet og rejsen begynder naturligvis med den film, der startede det hele, nemlig Star Trek: The Motion Picture fra 1979. Slutdestinationen er den sidste film i rækken, Star Trek Beyond fra 2016. På Pluto TV kan man gratis binge alle filmene, idet den nye kanal døgnet rundt sender de 13 film i det fascinerende sci-fi univers.

Den originale film, Star Trek: The Motion Picture, starter, da et uidentificeret objekt ødelægger tre mægtige Klingon-krydsere. Her vender kaptajn James T. Kirk (William Shatner) tilbage til det nyligt ombyggede U.S.S. Enterprise for at overtage kommandoen.

Den foreløbig sidste film i rækken på 13 er Star Trek Beyond. Her bliver U.S.S. Enterprise på en redningsmission angrebet af Krall, en krigsherre, som har svoret fjendskab mod Føderationen. Under en nødlanding på en ukendt planet må mandskabet slå sig sammen med Jaylah, et oprørsk krigerisk rumvæsen, for at undslippe og forhindre Krall i at udløse den totale krig.

Listen og rækkefølgen af de 13 Star Trek-film, man kan binge på den nye kanal på Pluto TV, er:

Star Trek – The Motion Picture (1979)

Star Trek 2: The Wrath of Khan (1982)

Star Trek 3: The Search for Spock (1984)

Star Trek 4: The Voyage Home (1986)

Star Trek 5: The Final Frontier (1989)

Star Trek 6: The Undiscovered Country (1991)

Star Trek 7: Generations (1994)

Star Trek 8: First Contact (1996)

Star Trek 9: Insurrection (1998)

Star Trek 10: Nemesis (2002)

Star Trek (2009)

Star Trek Into the Darkness (2013)

Star Trek Beyond (2016)

Kilde: Pluto TV presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard