TV-Sport Nyt

SPORT LIVE og Futsal Ligaen indgår aftale om tv-dækning resten af sæsonen

Futsalglade danskere kan se frem til at følge udvalgte kampe fra den bedste række, Futsal Ligaen, på SPORT LIVE i denne sæson. Første tv-kamp ruller over skærmen fredag aften.

Futsal har været en fast og populær del af sendefladen på SPORT LIVE, siden den første tv-aftale blev indgået i 2019. Siden da har kanalen transmitteret en lang række kampe, og derudover har Futsal Ligaen også fået sit helt eget magasinprogram, Bolden er flad.

SPORT LIVE og Futsal Ligaen har netop forlænget aftalen, hvilket betyder, at seerne kan glæde sig til at følge udvalgte kampe på SPORT LIVE til og med DM-finalerne i april.

Resten af året vil SPORT LIVE transmittere seks ligakampe, og efter nytår intensiveres dækningen frem mod slutspillet. Samlet viser kanalen cirka 20 af sæsonens kampe.

“Vi er meget glade for at fortsætte samarbejdet med SPORT LIVE nu på fjerde sæson. Produktionerne er på et imponerende niveau, og de er et godt udstillingsvindue for vores sport,” udtaler Christian Peytz, som er formand for Futsalklubforeningen.

Den første tv-kamp spilles fredag d. 14. oktober i Park Vendia i Hjørring, hvor sidste sæsons finalister og sølvvindere fra Hjørring tager imod Aalborg til nordjysk rivalopgør i Liga Vest.

Ugen efter får de forsvarende mestre fra Futsal Gentofte besøg af Brøndby IF.

Futsal kampe på SPORT LIVE resten af året

Fredag d. 14. oktober

Hjørring FK – Aalborg FK

Fredag d. 21. oktober

Futsal Gentofte – Brøndby IF

Fredag d. 28. oktober

Brøndby IF – FC Fjordbold

Lørdag d. 5. november

Hjørring FK – Sønderborg Futsal

Fredag d. 11. november

Brøndby IF – Sat Af Pigeons

Søndag d. 4. december

Eastside Viborg – Sønderborg Futsal

Kilde: Sport Live presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard