TV-Nyt

Sport 2020

- DR1 hylder årets sportspræstationer

Lørdag den 2. januar klokken 21.00 inviterer DR hele Danmark med til ’Sport 2020’, hvor årets sportspriser uddeles og både eliten og bredden i dansk idræt hyldes for deres indsats.

Hele 10 priser uddeles i løbet af aftenen, hvor der blandt andet skal findes en vinder af Årets Sportsnavn og et nyt medlem til den prestigefyldte Hall of Fame.

Coronaen betyder at ’Sport 2020’ afvikles i DR Byen i stedet for en fyldt Jyske Bank Boxen i Herning, som det ellers har været traditionen siden begyndelsen af nullerne, hvor sportshowet blev skabt i samarbejde mellem DR, MCH, DIF, Team Danmark og Sport One.

– Når vi nu ikke kan holde et show foran et feststemt publikum på mange tusinde i Herning, har vi arbejdet intensivt på at se, hvordan vi kan fange de store følelser, som showet plejer. Det gør vi blandt andet med en række overraskelser, hvor jeg godt tør love både rørende øjeblikke og den følelse af fællesskab, som gør, at et show som ’Sport 2020’ selvfølgelig hører hjemme i den bedste sendetid lørdag aften på DR1, siger Underdirektør i DR, Anders Kern Boje. Han glæder sig til, at ’Sport 2021’ forhåbentlig kan holdes i de vante rammer i Jyske Bank Boxen i Herning med fejring af danske OL-medaljer og et mindeværdigt fodbold-EM.

Sport 2020 på DR1 – Værterne og navnene der kommer forbi

Tina Müller og Josefine Høgh er igen værter for ’Sport 2020’ og får selvfølgelig besøg af prominente gæster. Kronprins Frederik uddeler prisen til Årets Sportsnavn, landstræner Kasper Hjulmand afslører årets vinder af B.T. Guld, og det nyeste medlem af Hall of Fame bliver også afsløret.

Derudover kommer en række danske idrætsprofiler i studiet. Seerne kan blandt andre møde landsholdet i banecykling, som vandt VM-guld, Søren Kragh Andersen, som vandt 14. etape af Tour de France, Cecilie Uttrup, der blandt andet kom på podiet i cykelklassikeren Flandern Rundt og golfspilleren Emily Kristine Pedersen, der scorede hattrick med tre store sejre i træk. Og så kommer far og søn, Kevin og Jan Magnussen, og fortæller om deres Formel 1-karrierer.

Aftenen byder udover sport også på musik leveret af Christopher, som fejrer året med hittet Leap of Faith.

Sport 2020 – Årets sports-priser

De 10 priser, der uddeles under ’Sport 2020’ er

  • B.T. Guld 2020

  • Ørsted og DIF’s Årets Energibundt

  • Kulturministerens Parasportspris

  • Tryg Forsikring Årets Forbillede

  • BESTSELLERs Olympiske Håb

  • e-Boks, DIF og DR P4s Danskernes Idrætspris

  • Team Danmark og Salling Groups Trænerpris

  • Hall of Fame

  • DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn

  • Toyotas Intet Er Umuligt

Kilde: DR presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard