TV-Nyt

Spartan nyt tv-koncept på Kanal 5 med Peter Falktoft, Rikke Hørlykke og Pelle Hvenegaard

spartan kanal 5Kanal 5 har premiere på tv-konceptet Spartan, der nu for første gang afvikles uden for USA. Det bliver med Peter Falktoft, Rikke Hørlykke og Pelle Hvenegaard.

– Jeg har selv rigtig gerne villet løbe Spartan-løbet, så da jeg blev spurgt, om jeg ville være ekspert på programmet, tænkte jeg bare, det skal jeg.

Spartan er actionpacked underholdning, som foregår i den vilde danske natur. 20 femmands-hold dyster om, hvem der kommer hurtigst igennem Danmarks største forhindringsbane. Det kræver mod, råstyrke, udholdenhed, vilje og ikke mindst masser af samarbejde. Hvert hold har dets helt egen unikke historie, og de har hver især deres helt egen grund til at deltage. Vinderholdet bliver de første Spartans uden for USA. Programmet bygger på det amerikanske Spartan Race – Ultimate Team Challenge. Og det er baseret på den OCR-trend, der har været støt voksende de sidste fem år.

– Det er jo helt vildt, at det lykkedes os at være de første til at få et af USA’s mest hardcore tv-shows til Danmark, det bliver vildt og råt, og vi kan ikke vente, til det rammer skærmen til foråret.” siger kanalchef I Discovery Networks Danmark, Anne Garlichs.

Spartan er en hold-udfordring; du kan simpelthen ikke vinde banen på egen hånd. Det er derfor ikke givet, at det hold med de fysisk stærkeste deltagere også er dem, der klarer banen hurtigst. Til det siger Peter Falktoft:

– Seerne kan glæde sig til noget seværdigt tv. Det er usandsynligt smukt her ved Arresø, hvor vi optager, og produktionen har bygget nogle virkelig flotte forhindringer. Jeg er meget imponeret. Programmerne kan ses af alle, hvad enten du er til underholdning, sport eller naturprogrammer.

Læs mere om de aktuelle programmer her

Kilde: Discovery Networks

I samme kategori

Back to top button