TV-Nyt

Sommerdahl på TV 2 Charlie – Her er mere om skuespillerne og deres roller

TV 2 Charlie’s første egenproducerede krimiserie får premiere 1. marts. Serien om politiefterforsker Dan Sommerdahl byder på en række kendte danske skuespillernavne. Læs mere om dem herunder.

Dan Sommerdahl

csm Dan Sommerdahl 1 9c38676918
fotos: Mike Kollöffel/TV 2

Dan Sommerdahl er ledende politiefterforsker ved Helsingør Politi. Han er arbejdsnarkoman og brænder for at skabe tryghed for både sin familie og borgerne i Helsingør. Det er det, der driver ham, men det er samtidig også det, der driver ham væk fra sin kone, Marianne.

Selvom Dan elsker sin familie, kanaliserer han al sin energi over i sit arbejde og glemmer nemt dem omkring sig, når jagten sættes ind på en gerningsmand.

Bag det charmerende ydre gemmer der sig en målrettet mand, der dog ikke altid har haft det nemt.

Peter Mygind (f. 1963)
Peter Mygind er kendt fra film og serier som ‘Taxa’ (1997-1999), ‘Nikolaj og Julie’ (2002-2003), ‘Anna Pihl’ (2006- 2008), ‘Flammen & Citronen’ (2008), ‘Borgen’ (2010-2013), ‘Min søsters børn’-filmene (2010-2013) og ‘Last Christmas’ (2019).

Marianne Sommerdahl

csm Marianne 2 2ebfd0bf44

Marianne Sommerdahl er en attraktiv, selvstændig kvinde, der længes efter opmærksomhed og kærlighed fra sin mand. Hun arbejder som chefkriminaltekniker hos Helsingør Politi, hvor hun har sin daglige gang sammen med Dan og Flemming. Marianne har i flere år følt sig alene. Og mens Dan har fokuseret på sit arbejde, har hun taget ansvaret for deres fælles barn, Laura, og hjemmet. Nu ønsker Marianne at være mere fri og søge nye eventyr – uden Dan. Men sorgen over at have opløst sin familie forsvinder ikke så let, og det gør længslen efter Dan heller ikke.

Laura Drasbæk (f. 1974)
Laura Drasbæk er kendt fra film og tv-serie som ’Drengene fra Sankt Petri’ (1991), ’Hjemve’ (2007), ’Rejseholdet’ (2001), ’Nikolaj og Julie’ (2003), ’Anna Pihl’ (2006), ’Forbrydelsen’ (2007- 2008), ’De vildfarne’ (2016) og ’Lærkevej’ (2009-2010).

 

Flemming Torp

csm Flemming Torp 2 b7214aa413

Flemming Torp er efterforsker hos Helsingør Politi. Han er Dans bedste ven og makker, men også hans diame­trale modsætning. Flemming er evig ungkarl, intuitiv og kunstnerisk. Han har en god fornemmelse for det modsatte køn. Flemming har været hemmeligt forelsket i Marianne, siden de begge var unge, hvor de også var kærester. Marianne er den indirekte årsag til, at Flemming stadig er single.

Flemming er en loyal mand med en stærk moral, og det gør hans kærlighed til Marianne til en tung byrde.

André Babikian (f. 1973)
André Babikian har spillet med i film og tv-serier som ’Brødre’ (2004), ’De fortabte sjæles ø’ (2007), ’Livvagterne’ (2009) og ‘Den som dræber’ (2011).

 

Svend Johansen

csm Svend c80d0f9f17

Svend Johansen har været politimand siden 1980 og har set mere, end hvad godt er. Svend er egentlig på vej på pension, men de mange sager hos Helsingør Politi fastholder ham i jobbet – og det passer faktisk Svend fint. Han har nemlig ikke så meget andet i sit liv end arbejde. Svend er fraskilt og har en passion for at bage.

Peter Gantzler (f. 1958)
Peter Gantzler har spillet med i film og tv-serier som ’Italiensk for begyndere’ (2000), ’Solkongen’ (2005), ’Lang historie kort’ (2015), ’Dan Dream’ (2017), ’Taxa’ (1997-1999), ’Nikolaj og Julie’ (2002-2003), ’Rita’ (2012-2013), ’Badehotellet’ (2013-2018), ’Mercur’ (2017), ’Tinkas juleeventyr’ (2017) og ’Tinka og Kongespillet’ (2019).

 

Bellahøj

csm Bellahoej 7aab393f04

Bellahøj er politibetjent ved Helsingør Politi og arbejder i modtagelsen. Bellahøj har et særdeles godt øje til Dan Sommerdahl.

Julie Rudbæk (f. 1987)
Julie Rudbæk står bag tv-serien ’29’ (2018), ’31’ (2019) og 32’ (2020) og har desuden medvirket i tv-serien ’Minkavlerne’ (2019) og filmen ’Selvhenter’ (2019).

 

Laura Sommerdahl

csm DSC4755 6908aa4b7c

Laura Sommerdahl er Dan og Mariannes eneste barn. Laura er flyttet hjemmefra og er helt uvidende om, at flytningen har udløst konflikten mellem hendes forældre. Laura er fortrolig med både sin mor og far og er ikke bange for at fortælle dem sandheden, når hun føler, det er nødvendigt.

Laura Kjær (f. 1996)
Laura Kjær medvirker i tv-serien ’Badehotellet’ (2019) og filmen ’Når solen skinner’ (2016).

 

Hanegaard

csm DSC2028 df7d08ba49

Hanegaard er politiinspektør ved Helsingør Politi. Hun er ansvarlig, dybt seriøs og ofte lidt bekymret for Dan og Flemmings uortodokse arbejdsmetoder. Hanegaard er en dygtig og respekteret leder, der forstår at give plads til Sommerdahl og Torps makkerskab, så de kan opnå regionens højeste opklaringsrate.

Lotte Andersen (f. 1963)
Lotte Andersen er kendt fra film og tv-serier som ’En kort en lang’ (2001), ’Oh Happy Day’ (2004), ’Flaskepost fra P’ (2016), ’Ditte & Louise’ (2018), ’Edderkoppen’(2000), ’Krøniken’ (2006), ‘Forbrydelsen II’ (2009), ’Rita’ (2012), ’Broen 2’ (2013) og ’Friheden’ (2018).

 

Fru Sommerdahl

csm Fru Sommerdahl 70ff0bc7b5

Fru Sommerdahl er Dan Sommerdahls mor. Sammen har de oplevet op- og nedture gennem Dans barndom. De mange fælles oplevelser har skabt en tæt kontakt mellem de to, men under overfladen ligger også en masse ting, de undgår at tale om.

Lisbet Lundquist (f. 1944)
Lisbet Lundquist er kendt fra film og tv-serier som ’Mig og mafiaen’ (1973), ’Solstik på badehotellet’ (1973), ’Parløb’ (1990), ’Rejseholdet’ (2000), ’Mørke’ (2005) og ’Rita’ (2012).

 

Benjamin

csm Benjamin b9416619b8

Benjamin er Helsingør Politis yngste betjent. Han er pligtopfyldende og begår sig hjemmevant i ethvert computersystem, hvor han kan finde lidt af hvert.

Mathias Käki Jørgensen (f. 1994)
Mathias Käki Jørgensen er tidligere ishockeyspiller fra Frederikshavn og er kendt fra tv-serien ’Norskov’ (2015). Han har efterfølgende deltaget i ’Vild med dans’ i 2016 og spillet med i teateropsætningen af ’Skam’ på Aveny-T.

Kilde: TV 2 presse

Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button