Sneengle er titlen på en ny drama/thrillerserie. Serien er en nordisk samproduktion med både svenske og danske bidrag, så serien kommer også på DR fra 4. april. Der er premiere på afsnit et par dage før på DR TV streaming. Danske Maria Rossing og Amanda Collin er med på rollelisten.
Det handler Sneengle om
Under et voldtsomt uvejr natten til juleaften forsvinder den fem måneder gamle baby Lucas fra sit hjem i en stockholmsk forstad.
Forældrene Jenni og Salle er i chok, og politiet famler i mørke. Der er ingen vidner, ingen ledetråde og intet motiv.
Men den erfarine politikvinde Alice fornemmer, at noget ikke stemmer med forældrenes historie.
Maria, sundhedsplejerske og dansk tilflytter til området, har i en periode udtrykt bekymring over for Lucas’ sikkerhed og har endda forsøgt at få Lucas anbragt. Måske alarmklokkerne burde have ringet allerede før Lucas’ forsvinden.
Alice retter sit blik mod Jenni, der er påvirket af sovemedicin og ikke kan huske noget fra den skæbnesvangre nat. Har hun dræbt sin egen søn?
Selv Jennis mor begynder at tvivle på datteren.
’Sneengle’ er en co-produktion mellem DR og den svenske public service-station SVT og en del af det såkaldte Nordic 12-samarbejde. Samarbejdet går ud på at understøtte nordisk fiktion mellem Nordens public service-stationer ved at arbejde sammen om fiktion og herved kunne give et bedre modspil til de internationale streaming-giganter.
Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag